Det er her, det sner
Folkene bag Phoebe har erfaring fra det pulserende natteliv. Det kan man mærke på stemningen, men ikke på maden, som er snorlige og ultra-klassisk.
En sky af parfume maste sig gennem rummet i følge med flere kvinder, og ved døren åbenbarede sig en imponerende mand, der lignede en mellemting mellem en bandechef og Blake Carrington.
»Han er god for en milliard,« sagde min søn, der fulgte mit blik. Det var selveste nattelivet, der var ankommet, og jeg havde så småt ventet det.