Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Bavns halvhemmelige alter ego brillerer med skarp bistromad og cool havudsigt

Bavn på toppen af Danmarks højeste boligbyggeri, Lighthouse, har en halvhemmelig søster, som både er billigere at besøge og gør det mindst lige så godt på madsiden, og så fejler udsigten nu heller ikke noget.

Én restaurant på to adresser? Eller to restauranter på én adresse?

Det er spørgsmålet, og det skal ikke lyde alt for kryptisk, men setuppet omkring Bavn kan godt virke en kende forvirrende, så lad os lige starte med at få lokationen på plads.

Bavn holder til både på toppen og i bunden af det spektakulære Lighthouse-byggeri ude på Aarhus’ nye havnefront, om end de fleste nok kun har hørt om restauranten på øverste etage, hvor man skal betale i dyre domme for elevatorturen, inden man kan få lov til at gå til bords.

Brasserie Bavn ligger lettere skjult på første sal i Lighthouse-byggeriet på spidsen af Aarhus' nye havnefront.

Men nede på førstesalen ligger Bavn Brasserie, det er let at overse, selvom den på forbavsende mange punkter efteraber sin højtbeliggende navnesøster.