Bestil aldrig fisk om mandagen
Inderlig indolens på alle fronter prægede den trist oplevelse i Madklubbens kæmpe satsning i Carlsberg Byen.
Man skal aldrig bestille fisk om mandagen. Jeg kom til at tænke på den lektie, som understreges kraftigt af Anthony Bourdain i ”Kitchen Confidential”, hans skandalebog om restaurantkøkkenet og dets manglende principper, for jeg syntes altså, at der var noget med den fisk. Og jeg skal jo slet ikke turde sige det eller anklage nogen, så det var der sikkert ikke, måske var det marinaden? Det ved man aldrig rigtigt, slet ikke her, for man kunne ikke få noget at vide.