Sprød grønkål, glaserede rødbeder og muslingesauce får nytårstorsken til at synge
Fisk har en særlig plads hos Geranium-souschef Ronni Mortensen. Med torsk, grønkål og rødbede er der lagt op til en sæsonhyldest af en ret, der kan tages i mange retninger og begå sig både i familiekøkkenet og i michelinrestaurantens trestjernede luftlag.
Det var ikke stor kogekunst, der prægede Ronni Mortensens opvækst. Når der blev serveret fisk, var det enten paneret eller skamtilberedt.
Først da han selv trådte ind i kokkeverden, åbenbarede fiskeretternes milde smagsnuancer sig for ham. Og særlig én oplevelse står uforglemmelig i erindringen.
»På det første Geranium, dengang vi lå inde i Kongens Have,…