Annonce
Mad & Vin

Sund hverdagsmad med Suzy Wengel: Denne klassiske forret er perfekt som lækker madpakke

FAKTA:

Suzy Wengel er en af Danmarks mest populære kostvejledere med sit Sense-program.

Hun har solgt flere end 200.000 bøger, holder foredrag om kost og livsstil og har mere end 114.000 følgere på Facebook og 23.000 følgere på Instagram. Hos Jyllands-Posten er hun en fast og populær blogger om kost og livsstil.

I denne serie madvideoer præsenterer Suzy Wengel kendte hverdagsretter med et sundt og lækkert twist, fra morgenmaden over frokosten og til aftensmaden.

Der er noget for alle aldre og til hele familien.

Læs mere om Suzy Wengel på hendes hjemmeside.

I denne video præsenterer Suzy Wengel en klassisk forret, forklædt som lækker madpakke: rejecocktail. En nem frokost “to go”.

Opskriften:

Tilberedningstid: 15 minutter. Mængde: 2 personer.

8 grønne asparges
200-300 g rejer i lage (efter behov)
100 g agurk
6-8 cherrytomater
1 mango

Dressing:

100 g cremefraiche 18 %
2 spsk. ketchup
1 spsk. engelsk sauce
Salt og peber
1 spsk. citronsaft

Knæk den nederste træede del af aspargesene, skær dem i mindre stykker og blancher dem i et halvt minut i kogende vand. Lad dem afkøle. Dræn rejerne og lad dem dryppe af. Skær agurken i skiver. Skræl mangoen og skær frugtkødet i passende stykker.

Rør fraiche, ketchup og engelsk sauce sammen til en dressing. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Kom nu alle delene i to glas – i lag; salat, asparges, agurk, halve tomater, rejer, dressing, mango og slut af med lidt salat. Du kan også komme det i en madkasse eller en passende beholder med låg.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen:

Håndfuld 1+(2):  Salat, agurk, asparges, tomat
Håndfuld 3:  Rejer
Håndfuld 4:  Mango
Fedt: Cremefraiche
Smagsgivere: Ketchup, engelsk sauce, salt, peber, citron

Tip: Bland dild i dressingen.

Tip: Du kan erstatte rejer med kylling.

361 kcal per portion
Kulhydrat: 29 g
Kostfibre: 6 g
Protein 30 g
Fedt: 13 g

 

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den

Karen Lyager
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer.
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her