Familie & Sundhed

Er det kvinderne eller mændene, der står i køkkenet?

Stadig flere mænd er begyndt at interessere sig for madlavning, men smitter det af i dagligdagen?

Over 2.000 mennesker er over en 14-dages periode blevet udspurgt grundigt om gårsdagens aftensmåltid. Hvad de fik, hvem der lavede det, og hvordan det blev indtaget. Arkivfoto: Foto: Mikkel Berg Pedersen

Billedet af den moderne mand med forklæde på og gryderne i kog er et, der først og fremmest bruges ved festlige lejligheder.

Når der er gæster, og menuen er interessant og spændende. Til daglig er det stadig mor, der tager tørnen med at få mad på bordet til den sultne familie.

Det for ligestillingen så nedslående budskab kommer fra en ny stor kortlægning af danskernes madvaner, som institutionen Madkulturen har foretaget i samarbejde med Københavns Universitet.

Over 2.000 mennesker er over en 14-dages periode blevet udspurgt grundigt om gårsdagens aftensmåltid. Hvad de fik, hvem der lavede det, og hvordan det blev indtaget.

Retfærdigvis skal det påpeges, at mændene er blevet flittigere til at lave mad til daglig, altså hvis de synes, det er sjovt.

Men stadig er det 74 pct. af de kvinder, der bor sammen med nogen, som står for at lave maden, mens det kun gælder for 51 pct. af mændene.

Og selv om der generelt er direkte sammenhæng mellem interesse for mad og hvem der er kokken i huset, så er der en del flere kvinder, som laver mad af pligt frem for interesse.

Næsten halvdelen af de kvinder, som overhovedet ikke interesserer sig for madlavning, laver alligevel mad, mens det kun gør sig gældende for 37 pct. af mændene.

I det hele taget er lyst-kulturen, hvor man kun beskæftiger sig med det, der er sjovt, også ved at vinde indpas i madlavningen, mener madsociolog ph.d. Christian Stenbak Larsen, lektor ved Global Nutrition and Health, Professionshøjskolen Metropol.

»Det er blevet så almindeligt, at vi skal have lyst til noget for at gøre det. Det er især kendetegnende for mænd, og så er det kvinderne, der skal samle op, der hvor lysten mangler. Den dag vi får ligestilling, og kvinderne kun laver mad af lyst, er vi dårligt stillet,« siger han.

Ser man på kønnene som helhed, altså både dem, der bor alene og sammen med nogen, så sætter 53 pct. af mændene mad til livs, som de ikke selv har været med til at lave, mens det kun gælder for 35 pct. af kvinderne.

Følg
Jyllands-Posten
Et ordentligt måltid?
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Om temaet

Når ældre ikke længere selv magter at lave mad, tager kommunerne over. Men mange ældre er undervægtige, og maden er derfor af afgørende betydning for deres livskvalitet og sundhed. Jyllands-Posten sætter i denne artikelserie fokus på den mad, vi tilbyder vores ældre.


Har du input til serien? Kontakt Nola Grace Gaardmand eller Martin Johansen.

  

 

Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Redaktionen anbefaler
  • Kort: Her bor de ældre

    Få et overblik over, hvor der bor flest og færrest ældre. Og se, hvor antallet af ældre er steget med 43 pct. på bare fem år.

    Dagens tegning

    Den vakuumpakkede ældremad får kritik for sin kvalitet.

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her