Vi er vilde med hjemmelavet mad

Der bliver lavet mad som aldrig før i de danske køkkener - ikke mindst fordi mændene bidrager til familiens opretholdelse.

Artiklens øverste billede
Madsociolog og Ph.d. Christian Stenbak Larsen, lektor ved Global Nutrition and Health, Professionshøjskolen Metropol er enig i, at den store fokus, der er på mad i medierne, er med til at gøre mad mere interessant. Og ifølge Christian Stenbak Larsen er lystkulturen også smittet af på madkulturen. Interesse for mad er en vigtig drivkraft for de fleste af dem, der laver maden. Specielt for mænd.

Glem bekymringer om danskernes usunde vaner med fastfood og færdigretter, der er med til at nedbryde befolkningens sundhed. For langt de fleste af os lever faktisk af hjemmelavet mad.

I en ny undersøgelse af danskernes madvaner, Madindeks 2015, som Madkulturen netop har offentliggjort, svarer hele 77 pct., at de laver maden selv, helt eller delvist.

»Og det er et overraskende højt tal,« siger Madkulturens direktør, Judith Kyst.

»Der er jo en kæmpe interesse hos danskerne for at lave mad, og det er sindssygt interessant,« siger hun som kommentar til den nye undersøgelse.

Interessen for mad er ifølge undersøgelsen lige stor hos mænd og kvinder, unge som gamle. Og det har fået Judith Kyst til at ændre opfattelse.

»Jeg har tidligere holdt på, at de mange tv-udsendelser om mad ikke gør vores hverdagsmad mere interessant, men jeg kan se, at al den der hype omkring det at lave mad og den store interesse i medierne gør mad interessant, og det er det, der driver os i køkkenet - og selv om det ikke bliver Prices brisler, vi får rodet sammen, så er det jo ligegyldigt, bare vi selv laver maden,« siger hun.

Madsociolog og Ph.d. Christian Stenbak Larsen, lektor ved Global Nutrition and Health, Professionshøjskolen Metropol er enig i, at den store fokus, der er på mad i medierne, er med til at gøre mad mere interessant. Og ifølge Christian Stenbak Larsen er lystkulturen også smittet af på madkulturen. Interesse for mad er en vigtig drivkraft for de fleste af dem, der laver maden. Specielt for mænd.

Mændene er blevet flittigere til at lave mad til daglig, altså hvis de synes, det er sjovt. Men stadig er det 74 pct. af de kvinder, der bor sammen med nogen, som står for at lave maden, mens det kun gælder for 51 pct. af mændene. Og der en del flere kvinder, som laver mad af pligt frem for interesse. Næsten halvdelen af de kvinder, som overhovedet ikke interesserer sig for madlavning, laver alligevel mad, mens det kun gør sig gældende for 37 pct. af mændene.

»Det er blevet meget almindeligt, at vi skal have lyst til noget for at gøre det. Det er især kendetegnende for mænd, og så er det kvinderne, der skal samle op, der hvor lysten mangler. Den dag vi får ligestilling, og kvinderne kun laver mad af lyst, er vi dårligt stillet,« mener han.

I undersøgelsen skal folk angive, om maden er helt og aldeles hjemmelavet eller overvejende hjemmelavet. Og 55 pct. svarer, at de spiste helt og aldeles hjemmelavet mad. 22 pct. spiser retter, der overvejende er hjemmelavet med visse ting færdigkøbt.

»De 22 pct., eller ”Midtbaneområdet”, hvor man selv laver mad med enkelte færdiglavede komponenter har et kæmpe potentiale,« siger Judith Kyst.

Madsociolog og Ph.d. Christian Stenbak Larsen, lektor ved Global Nutrition and Health, Professionshøjskolen Metropol er enig i, at den store fokus, der er på mad i medierne, er med til at gøre mad mere interessant. Og ifølge Christian Stenbak Larsen er lystkulturen også smittet af på madkulturen. Interesse for mad er en vigtig drivkraft for de fleste af dem, der laver maden. Specielt for mænd.

»Der er åbenbart rigtig mange, som gerne vil lave mad, hvis de bare får tilgang til nogle komponenter, som kan gøre det nemmere. Det vil sige, at man med nogle elegante greb kan få folk til at føle, at de selv laver maden. Det får mig til at tænke på, at jeg for nylig lavede en ret med ”hjemmelavet” indisk karry. Jeg havde i Tyskland købt et karry-kit med de otte forskellige krydderier, der er i en god, indisk karry. Så var der en opskrift på pakken, og jeg kunne selv blande min karry og fik opfattelsen af, at jeg selv havde lavet den. Men skulle jeg have været ude og finde de otte forskellige krydderier og have købt en hel bøtte af hver, var jeg nok slet ikke gået i gang,« siger hun.

Og madsociolog Christian Stenbak Larsen bider mærke i, at de fleste når at lave helt og aldeles hjemmelavet mad på under 30 minutter.

»Tiden er blevet en vigtig parameter for vores madkultur. Det er måske derfor, at kartoflen er ved at forsvinde fra vores middagsretter. Der er ikke tid til at stå og skrælle dem.«

Men hvorfor er det så vigtigt, at maden er hjemmelavet, kan man spørge. Nu har industrien lagt enorme summer og kræfter i at gøre tilværelsen let for os. Hvorfor så stå og pukle i køkkenet i 30-45 minutter hver aften, som de fleste gør?

Først og fremmest for sundheden, påpeger Christian Stenbak Larsen. Hjemmelavet mad er sundere, mindre fedt og så spiser man flere grøntsager. Ifølge undersøgelsen spiser 75 pct. grøntsager, hvis maden er hjemmelavet, mens det kun er 43 pct. hvis det er en færdigret. Desuden har hjemmelavet mad en social dimmension. Man dvæler mere ved bordet med den hjemmelavede mad. Folk bliver ganske enkelt hurtigere færdig med maden, når det er en færdigret.

Og hvad er det så, der bliver tilberedt fra bunden i de danske køkkener?

I høj grad traditionel, dansk mad eller moderne, dansk mad, når folk selv skal rubricere maden. Men under moderne dansk mad hører ifølge nogle af svarene for eksempel spagetti og kødsovs og lasagne.

»Undersøgelsen viser, at vi har ladet os inspirere fra andre kulturer og har moderniseret traditionel dansk mad, så den kan være hjemmelavet på en hurtig måde,« siger Christian Stenbak Larsen.

»Der er forskel på, hvad jeg som forsker kalder traditionel dansk mad, og det folk opfatter som traditionel dansk. Hvis man har lært at lave lasagne af sin mor, så bliver det traditionel dansk.«

Christian Stenbak Larsen finder det interessant, at undersøgelsen understøtter en teori om, at der er visse blivende værdier i den danske madkultur. Det har hidtil været diskuteret meget, om det hele var ved at falde fra hinanden, fordi specielt de unge ikke i så høj grad går op i at lave mad selv og indtage maden sammen med familien omkring middagsbordet. Der har været talt meget om, at flere og flere blot tager en tallerken med hen foran fjernsynet eller computeren.

»Men undersøgelsen peger på, at det er en livscyklus-udvikling. Vi ser nu en generation af unge forældre, som er vokset op med fastfood og medier. Og det ser ud til, at de unge flagrer, men når de stifter familie, vender de tilbage til de gamle dyder. Det at blive forældre forpligter. De ser værdien i at lave mad fra bunden og slukke for fjernsynet, mens de spiser. Børnefamilierne er ret innovative, selvom de har travlt. Men det ser ud til, at børnefamilier holder fast på deres værdier og ikke går på kompromis.«

Det er især kvinder, personer med videregående uddannelse, ældre og personer, der bor med andre, som finder familiemåltidet vigtigt. Her er det familien Bonne van der Plas, der spiser sammen.  

Christian Stenbak Larsen hæfter sig også ved undersøgelsens resultater af måltidets sociale dimension.

»Der er forbavsende mange unge, som spiser sammen med andre selv om de bor alene. Så de må jo selv gøre en indsats for at få det sociale aspekt med. Det aspekt, at man spiser sammen med andre, betyder noget, det er ikke kun det praktiske og økonomien. Instinktivt føler vi, at der mangler noget, når vi spiser alene. Det er måske derfor, at folkekøkken-konceptet, hvor man kan få dagens ret til en billig penge, er ved at blive populært. Her serveres ved lange fællesborde, så man kommer hinanden ved. Det er noget helt andet end at gå på restaurant alene. Det er der ikke så mange, der finder morsomt,« siger han.

Skal direktør Judith Kyst pege på noget, som man madpolitisk kan tage fat på, så er det den stigende interesse for mad.

»Det er lyst og inspiration, der skal få folk til at lave mad, ikke kampagner og løftede pegefingre. Familien er stadig den faste bastion, hvor kompetencerne overleveres fra forældre til børn og der, vi får den største inspiration, men vi skal tænke i madfællesskaber og flere ”hands on” inspirationsmuligheder, så vi kan fastholde kompetencerne. Det skal være sjovt,« siger Judith Kyst.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.