Guide: Find den bedste barnevogn til din baby

Vi guider dig til 11 forskellige barnevogne på markedet netop nu.

Artiklens øverste billede
Tre eller fire hjul? Stor eller lille? Bykørsel eller terræn? Det er vigtigt at finde den rigtige barnevogn.

Hyggeligt sovested, en tryg hule og det perfekte transportmiddel – ja, barnevognen skal kunne lidt af hvert. Men hvilken slags skal du vælge?

Vi har kigget på 11 forskellige barnevogne, der lige nu findes på markedet, og guider dig til, hvilken barnevogn der vil passe bedst til dit behov.

LÆS OGSÅ: Baby i kulden: Dyne eller voksipose?

Perfekt til bylivet

En lækker, lille danskdesignet vogn, som passer perfekt til dig, der ikke har meget plads – hverken hjemme eller i bilen.

Du kan bytte klapvognsdelen ud med en barnevognsdel eller nøjes med den smarte spædbarnsindsats, som forvandler klapvognen til en barnevogn i en snæver vending.

Så slipper du også for at opbevare flere separate dele. Stellet kan klappes sammen til kun at fylde 22 cm i højden – perfekt i bagagerummet på en Fiat 500.

Producent: Seed.

Navn: Seed Papilio.

Liggemål: 80 cm.

Vægt: 12,2 kg (komplet vogn).

Pris: Klapvogn 5.495 kr., barnevognsdel inkl. pusletaske 1.595 kr.,

spædbarnsindsats 465 kr.

De kendtes favorit

Kim Kardashian, Nicole Richie og Jessica Alba elsker denne nyhed fra USA. Den er da også både miljøvenlig og snedigt opbygget af flere moduler, så du kan nøjes med at købe det, du skal bruge – om det så er klapvogn, barnevogn, rullende autostol eller vugge. Den øverste del kan dreje 360 grader, så vognen også kan bruges som høj stol på farten. Hvem sagde cafébaby?

Producent: Orbit Baby.

Navn: Orbit Baby G3.

Liggemål: 80 cm.

Vægt: 11,5 kg (m. lift).

Pris: Stel 3.295 kr., lift 1.795 kr., klapvognssæde 1.995 kr. hos Aiobaby.dk

Nem at klappe sammen

Du hiver i et håndtag – og vupti, så er vognen foldet sammen og klar til at smide bag i bilen. Denne lille trehjulede sag manøvrerer også let rundt om gadehjørner og gennem snørklede butiksgange, og går udflugten til skov eller strand, kan forhjulet låses fast, så vognen trylles om til en mere terrængående version

LÆS OGSÅ: Guide: Dit første babyudstyr

Producent: Babyjogger.

Navn: City Elite.

Liggemål: 79 cm (lift), 90 cm (klapvogn).

Vægt: 11,5 kg.

Pris: Klapvogn 4.799 kr., Deluxe-lift 1.999 kr.

Genialt genbrug

Her er vognen til dig, der er øko-bevidst. Lavet af genbrugsmaterialer og vedvarende bambuskul, men langt fra kedelig, for den fås i flere farvestrålende varianter. Designet med tre hjul og stel i letvægtsaluminium gør den egnet til både at jogge og shoppe. En lift med ergonomisk madras og kliksystem tryller klapvognen om til en hyggelig hule til den lillebitte baby.

Producent: Bumbleride.

Navn: Bumbleride Indie.

Liggemål: 80 cm (barnevognsdel), 95 cm (klapvognsdel).

Vægt: 9 kg.

Pris: Klapvogn 4.499 kr., lift 1.299 kr. hos Babytrold.dk

Smart startpakke

Du skal bruge en barnevogn, ja. Men du skal også lige investere i pusletaske, lift, regnslag, autostol, klapvogn og tusind andre ting til din baby. Så hvorfor ikke vælge en snedig startpakke, hvor du får flere af tingene med ét smæk? Her får du både barnevogn med stort liggemål, klapvogn, regnslag, lift og pusletaske til en Pris, der er virkelig go.

LÆS OGSÅ: Spar penge på dit barns udstyr

Producent: Babytrold.

Navn: Babytrold Star.

Liggemål: 97 cm.

Vægt: 15 kg.

Pris: 6.299 kr. (inkl. barnevognskasse, lift, klapvognssæde, pusletaske og regnslag).

Ny nordisk luksus

Odder har netop lanceret en ny vogn i luksusklassen, og ja, den er i den dyre ende, men den er lækker. Den har lynlås i forlæderet, så du har nem adgang til din baby, når du er ude at rulle, og kalechen har både ventilation, solskygge og lomme til sutten. En robust og langtidsholdbar investering i lækkert design.

Producent: Odder.

Navn: New Nordic (med X-Dream-stel).

Liggemål: 97 cm.

Vægt: 18,4 kg.

Pris: 9.999 kr.

Stor vogn til små penge

En robust barnevogn til få penge, som du kan bruge i flere år. Liggemålet er på hele 97 centimeter, så dit barn kan snuppe sin lur i vognen helt op til treårsalderen. Kareten er desuden testet af Forbrugerlaboratoriet i sikkerhedsgruppe A og opfylder alle krav. Sikker, pæn og billig – og så følger der både lift og praktisk pusletaske med.

Producent: Babytrold.

Navn: Safe Performance Comfort Plus.

Liggemål: 97 cm.

Vægt: 15,9 kg.

Pris: 3.299 kr. (inkl. lift og pusletaske).

Design din egen barnevogn

En af de mest populære barnevogne i Danmark er Big Star Supreme, hvor du kan regulere ventilationen i vognen. Den rummelige vogn har fået smarte svingbare forhjul, så du trods størrelsen kan dreje den let og elegant gennem supermarkedets gange. Du har også mulighed for selv at designe din egen drømmevogn på Emmaljunga.dk.

LÆS OGSÅ: Vi tester klapvogne

Producent: Emmaljunga.

Navn: Emmaljunga Big Star Surpreme (m. svingbare forhjul).

Liggemål: 97 cm.

Vægt: 16,7 kg.

Pris: 8.199 kr.

Plads til at vokse

Her er god plads til en tumling med lange ben. Liggemålet er nemlig hele 98 centimeter, så har du planer om, at junior skal kunne sove ude, længe efter at din barsel er slut, så er vognen her en god investering. Den er desuden udstyret med en særlig affjedring, der blidt gynger din baby, når I triller rundt.

Producent: Brio.

Navn: Brio Sense.

Liggemål: 98 cm.

Vægt: 16,8 kg (m. lufthjul).

Pris: 6.999 kr. (inkl. lift og pusletaske).

Klappes helt sammen

Butikskæden Ønskebørn har designet sin egen barnevogn, der både er rummelig som de store vogne og stadig så kompakt, at den kan være i selv de mindste bybiler. Barnevognen har et stort liggemål på 97 centimeter, men kan nemt klappes sammen til (næsten) ingenting. Det lette aluminiumsstel er markedets mest kompakte, fordi det kan klappes helt sammen – også med selve barnevognskassen monteret på.

Producent: Ønskebørn.

Navn: Stork.

Liggemål: 97 cm.

Vægt: 21,6 kg.

Pris: Fra 7.999 kr.

Til både by og land

En trendy klassiker, der særligt egner sig til bylivet med sin lave vægt, de svingbare forhjul, et stort indkøbsnet og et lækkert design. Modellen her har desuden fået endnu større hjul, hvilket gør den perfekt til også at forcere ujævne grusstier og skovbunde. Smart vogn, uanset hvor du bor.

LÆS OGSÅ: Sådan handler du babyudstyr på nettet

Producent: Bugaboo.

Navn: Bugaboo Buffalo.

Liggemål: 80 cm.

Vægt: 12,3 kg.

Pris: 9.000 kr. (inkl. barnevognsdel) hos arvingen.dk

Kantsten, kom an!

Denne klapvogn er udstyret med systemet kerb pop, som skulle gøre den eminent til nærmest at springe over kantstene og andre af bylivets forhindringer. Det newzealandske design er endvidere perfekt til off-road-kørsel. Ryglænet kan lægges helt ned, og med den smarte tilhørende lift kan du bruge den, fra din baby er nyfødt.

Producent: Mountain Buggy.

Navn: Urban Jungle.

Liggemål: 73 cm (lift).

Vægt: 11 kg (klapvogn), 4 kg (lift).

Pris: Klapvogn 5.000 kr., lift 1.500 kr. hos lirumlarumleg.dk

Hvor meget udstyr har du (egentlig) brug for?

Inden du pimper din barnevogn med musik-uro, matchende pusletaske og dingenoter, så overvej hvad, der egentlig er nødvendigt.

Du kan ikke undvære?…

– Lift (til at bære barnet til og fra vognen).

– Barnevogns- sele (når din baby bliver mere mobil i fem-seks-måneders-alderen).

– Myggenet (er ofte integreret i nyere barnevogne).

– Regnslag.

Godt at have?…

– Voksi- eller kørepose.

– Barnevognslås.

– Solskærm.

– Pusletaske (eller en almindelig stor taske).

– Ståbræt til større søskende. Hyggeligt, men ikke altafgørende?…

– Barnevognskæde.

– Kopholder.

– Barnevognskrog til indkøbsposer.

– Gå-håndtag til bror eller søster.

– Barnevognspude.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Vores Børn

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.