Hvem ejer dine passwords, når du dør? Bedemand anbefaler én ting helt afgørende ting

»For ti år siden havde danskerne i gennemsnit 25 forskellige digitale konti. Tænk på, hvad der er sket siden da – alene på din IPhone,« starter advokat Helle Brandt.

Mails, sociale medier og sikkerhedskopier af billeder føles så privat, men er præcis det modsatte, mener hun.

For hvem sørger for, at profilerne ikke lever længere end dig? Ønsker du, at en tilfældig bedemand eller en juridisk konsulent får ansvar for hele din digitale arv?

Hvis ikke, er der én ting, du bør gøre straks.

Organisationen Danske Bedemænd definerer digital arv som de dataspor, vi efterlader i det digitale univers, når vi dør. Det kan være personlige data på Facebook, Snapchat, Netflix eller Jyllands-Posten og alle mulige andre steder, vi har digitale profiler eller abonnementer.

I modsætning til os kan de digitale spor leve for evigt, og der er utallige af dem, for de fleste mennesker er online hver eneste dag – både i privatlivet og på arbejdet.

Netop mængden af data er grunden til, at advokat Helle Brandt, som har speciale i familie- og arveret og er formand for Danske Familieadvokater, holder foredrag om digital arv. Ofte møder hun dog fjerne blikke, når hun opfordrer publikum til at begive sig ind i junglen af kodeord:

»Der findes intet register over dine konti. Folk har i forvejen svært ved at lave testamente over deres fysiske aktiver, og det bliver kun værre digitalt, fordi det er så abstrakt,« siger hun og pointerer:

»Desværre er overblikket det eneste rigtige sted at starte, hvis man vil gøre sig selv og sine pårørende en stor digital tjeneste.«

Første skridt inden du dør

Et godt overblik starter med en god plan. Helle Brandt skitserer det langsigtet: Hvert fjerde år bør alle danskere gøre status.

Hvilke konti har jeg? Hvilke bruger jeg aldrig og kan selv slette med det samme? Hvad er koderne? Hvor kan jeg koble en administrator på? Hvem har jeg tillid til at give den rolle, og hvem har lyst til at have den?

Hun forklarer, at det digitale liv er dynamisk, og at det derfor er vigtigt at opdatere overblikket – både på antallet af profiler og på de mennesker, som har ansvar for at træde til, hvis uheldet er ude. Relationer kan jo ændre sig over årene.

Andet skridt inden du dør

Når rugbrødsarbejdet er overstået, følger næste skridt: At arkivere overblikket og gøre det klar til at skifte hænder i tilfælde af dødsfald. Det er et step med flere mulige resultater, paradoksalt nok også et digitalt.

Bedemand Søren Toft anbefaler nemlig den gratis portal ”Min sidste vilje”, som blandt andet Brancheforeningen Danske Bedemænd står bag. Han har 25 års erfaring i faget og er anden generation i forretningen Boudigaard Begravelse i Skive:

»Tidligere skrev folk deres sidste vilje på papir. I dag logger de fleste ind med MitID, uploader alverdens filer og laver et bagkatalog for sig selv. En oversigt over passwords passer godt ind dér blandt ønsker til begravelsen og lignende, for det er en lige så stor tjeneste at gøre sig selv og de pårørende,« siger han.

Når ”Min sidste vilje” er klar, kan afsenderen give bestemte personer adgang via deres MitID. Er der ingen oplagte personer i netværket, er en bedemand et godt alternativ.

Helle Brandt går mere analogt til værks under andet step, selvom målet er det samme:

»Det er smart at samle alt på ét sted. Men jeg vil ikke anbefale online portaler, for der er altid risiko for at blive hacket. I stedet ville jeg skrive det hele på en seddel og fortælle udvalgte personer, hvor den ligger. Helst hjemme i huset på et sikkert sted.«

Ifølge hende kan overblikket også være en del af testamentet, selvom det ikke siger noget om, hvem der arver hvad. Det vigtigste er, at informationerne er let tilgængelige.

Dine pårørendes skridt efter du dør

Hvis ikke du gør som Søren Toft og Helle Brandt anbefaler, ligger der til gengæld en virkelig besværlig skattejagt klar til dine pårørende, når du en dag er væk. Søren Toft hører sjældent, at det ikke lykkes at lukke de ønskede sider, men processen kan tage ret lang tid:

»Problemet er, at proceduren for at lukke profiler på forskellige digitale medier konstant ændrer sig, og at man skal i kontakt med utallige hjælpecentre, hvis man ikke har koden. Det undgår de pårørende, hvis de kan logge ind og lukke profilen selv,« fortæller han.

Et alternativ til den langtrukne skattejagt er de konsulentfirmaer, Søren Toft ofte er i kontakt med, som tilbyder hjælp til at finde rundt i afdødes digitale jungle – både med og uden officiel adgang.

Her understreger Helle Brandt dog den allervigtigste huskeregel for pårørende:

Del aldrig dokumenter med afdødes fulde CPR-nummer, hverken til et indledende møde med konsulenter, eller når platforme stiller det som krav for at lukke en profil.

»Det er stadig muligt at misbruge et CPR-nummer, når en person er død. Derfor skal man overveje grundigt, hvilke dokumenter man indsender til for eksempel Facebook som bevis på et dødsfald,« siger hun.

Skifteretsattesten er ifølge Danske Bedemænd et solidt bud på et sikkert dokument, mens dødsattesten, som mange platforme opfordrer til at indsende, kan være underlagt en læges tavshedspligt.

Helle Brandt sender altid publikummet til sine foredrag ud ad døren med et klart håb om, at de går hjem og overvejer deres testamente. Både delen om kaffestellet og den digitale arv – og selv de unge mennesker, som bliver mest fjerne i blikket.

For, som hun siger, kan vi jo alle dø i morgen.