Annonce
Familie & Sundhed

Overlæge om præventionsapp: »Der er jo stor forskel på, hvordan man ser på 93 procent«

Det er absurd at lade app diktere ens sexliv, lyder det fra overlæge.

Det er absurd at lade en app diktere ens sexliv, lyder det fra ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen fra Bispebjerg Hospital efter svenske kvinder har sagsøgt omstridt præventionsapp. Foto: naturalcycles.com

Appen Natural Cycles har fået en del opmærksomhed de seneste par dage.

Tidligere på ugen kom det frem, at 37 kvinder ud af 668, der havde modtaget aborter på Södersjukhuset Stockholm i Sverige fra september sidste år frem til årsskiftet, havde brugt præventionsappen, da de uventet blev gravide. Nu lægger kvinderne sag an mod appen.

Folkene bag appen hævder, at appen er 93 pct. sikker, og sidste år blev den den første godkendte præventionsapp af en EU-tilsynsmyndighed.

Men brugen af appen er absurd, lyder det fra dansk overlæge.

»Jeg synes, at det er absurd at lade sit sexliv afhænge af en elektronisk device på den måde,« siger Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge på Bispebjerg Hospital ved afdelingen for kvindesygdomme og fødsler.

Det skriver Politiken.

Det er både, fordi det er forbundet med risici, når man kan risikere at ens telefon går i stykker eller bliver stjålet.

Derudover der ifølge Charlotte Wilken-Jensen også forskel på, hvordan man betragter den sikkerhed på 93 pct., som firmaet lover.

Præventions-app meldes til myndighed: 37 kvinder blev gravide

Der er nemlig stor forskel på, om man synes 93 procent er sikkert eller ej, mener overlægen.

»Folk føler sig åbenbart snydt, når de bruger noget, de får af vide har 93 procents sikkerhed. Der er jo stor forskel på, hvordan man ser på 93 procent. Der er nogen, der siger »jamen, der er jo en god beskyttelse«, fordi de regner med, at de ikke er blandt de syv procent. Og så er der andre, der siger, at det er da for lidt, for man kan altid være blandt de syv procent,« siger Charlotte Wilken-Jensen.

Det er uvist, hvor mange svenske kvinder, der har benyttet sig af appen succesfuldt. De 37 sager om uønskede graviditeter efter brugen af appen kom frem i en undersøgelse, som sygehuset foretog. Her kiggede de nærmere på, hvilken prævention de 668 kvinder brugte, da de blev gravide og efterfølgende henvendte sig for at få aborter. Det fremgår ikke, om de andre 631 kvinder brugte prævention og ej heller hvilke former for prævention.

Appen er baseret på det vindue af omkring fem dage i en kvindes cyklus, hvor hun er mest fertil og kan blive gravid. Ved at indberette data om bl.a. cyklus, søvn og en præcis måling af kvindens temperatur hver morgen beregner appen om det er en ”grøn” eller ”rød” dag. Altså om kvinden er for fertil til at have sex uden anden prævention.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Hvilken verden lever Zuckerberg mon i?

Ingen bare bryster, men gerne påstande om, at Holocaust aldrig fandt sted. Mark Zuckerberg må komme til fornuft.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her