Årets bedste kameraer

Skyd endelig løs med mobilen, men brug et rigtigt kamera, når du vil have ordentlig billedkvalitet.

Artiklens øverste billede
Prisen er høj, men D500 koster mindre end full-frame-kameraerne. Foto: PR

De fleste af os knipser billeder med mobilen og deler dem på online-tjenester som Instagram, Facebook eller Flickr. Det fungerer fint, fordi det er hurtigt, nemt og giver os næsten øjeblikkelig feedback. Også kaldet likes.

Men det er ikke nær så tilfredsstillende som at fotografere med et ægte kamera. Der ikke kun giver bedre billedkvalitet, men også større kreativ kontrol. Man kan få fine billeder med telefonen, men den tekniske kvalitet er langt under selv de billigste kameraer, vi har testet i 2016.

De, der går op i den slags, har brug for et godt kamera. Allerhelst et, der passer til behovene og ønskerne om kvalitet og kontrol. Og glem i øvrigt ikke, at billederne fra spejlreflekskameraet også kan deles på nettet via trådløs forbindelse til mobilen.

Teknisk overlegent

Der er mange grunde til, at et kamera – især et systemkamera – giver langt bedre billedkvalitet. Større linse-elementer i objektiverne lukker mere lys ind, en langt større billedsensor fanger mere lys, og muligheden for zoom, lynhurtig skudtakt og sejere billedprocessor giver dig overlegent meget bedre billedkvalitet.

Systemkameraer er bedst

Kameraer med udskiftelig optik, også kaldet systemkameraer (og inklusive spejlreflekskameraer), byder på endnu højere billedkvalitet. Og meget bedre kreativ kontrol.

Med et systemkamera kan du tage styringen og få afløb for din kreativitet ved selv at bestemme eksponering, udsnit, skarphedsdybde og farvegengivelse. Og vælge objektiv efter motivet. Vil du tage bedre portrætter? Køb en lysstærk 80-90 mm tele til kameraet og udforsk de uendelige portrætmuligheder. Frister landskabsbilleder mere? En 24 mm vidvinkel vil give dig et nyt perspektiv på landskaber.

Årets kompaktkamera:

Vellykket allround-kompakt

Panasonic Lumix DMC-TZ100

 

Pris: 6.395 kroner

Foto: PR

Det kommer som kaldet til dem, der har brug for et godt og alsidigt kompaktkamera til festlige og andre lejligheder. Her får man billedkvalitet på højde med de bedste, men med 10x zoom og touch-skærm oveni. At det mangler vejrtætning, ekstrem lysstyrke og vipbar skærm, er ikke så vigtigt. Vi kunne godt have tænkt os en større søger, længere batterilevetid og et bedre håndgreb, men man kan ikke få alt.

Det er det kamera, du skal købe, hvis du vil have flere vellykkede billeder og have mest muligt samlet i et lommekamera.

Årets kompakte systemkamera:

Superskarpt kamera med 4K

Sony a6300

Pris: 10.999 kroner

Foto: PR

Det er skuffende, at det ikke har fået touch-skærm, og Sony kunne godt have ryddet op i knapper og menustruktur, da de konstruerede efterfølgeren til et af vores favoritkameraer.

For med endnu bedre autofokus, 4K-video og øget billedkvalitet er Sony a6300 et af de bedste små systemkameraer på markedet.

Årets spejlreflekskamera:

Klasseledende kvalitetskamera

Nikon D500

Pris: 18.495 kroner

Foto: PR

Man kan godt finde kameraer med højere opløsning end D500’s 20 megapixel, men få med 153 fokuspunkter spredt over det meste af billedfladen, 10 fps skudtakt, 2,36 megapixel vipbar touch-skærm samt 4K-video med mikrofon- og hovedtelefonstik – i et vejrtætnet kamerahus med bagbelyste knapper.

Det er næsten som et D5 light med ekstrem skudtakt, stor buffer, vejrtætnet kamerahus og meget høj billed- og videokvalitet. Prisen er høj, men D500 koster mindre end full-frame-kameraerne, og alle, der har brug for et alsidigt og robust kamera til sport, dyreliv og allround-fotografering, bør seriøst overveje, om ikke det skal være Nikon D500. Det er alle pengene værd.

Årets avancerede systemkamera:

Perfektioneret entusiast-kamera

Fujifilm X-T2

Pris: 13.999 kroner

Foto: PR

Rimelig seje egenskaber, der bør tiltale såvel entusiastiske amatører som professionelle. Hukommelseskortpladserne kan ligeledes konfigureres efter fotografens ønsker. Med svært høj billedkvalitet, forbedret brugervenlighed, hurtigere autofokus samt 4K-video er X-T2 mere anvendeligt og praktisk for dem, der bruger kameraet lige meget til video og stills. Kort og godt et af de bedste kameraer til allround-brug, vi har testet.

Årets objektiv:

Perfekt portrætobjektiv

Tamron SP 85 mm f/1.8 Di VC USD

Pris: 6.595 kroner

Foto: PR

Årets fotoprodukt:

Kamera med X-faktor

Olympus PEN-F

Pris: 9.900 kroner

Foto: PR
 

Fem enkle tips til bedre billeder

Find lyset
Uden lys bliver billederne ikke alene mørke, men også kedelige og uinteressante. Prøv at placere motivet eller dig selv, så lyset falder naturligt dér, hvor du vil have, at hovedfokus skal være. F.eks. i ansigtet på den, du skal fotografere. Husk, at det bløde lys i overskyet vejr giver meget finere portrætter end sollys.

Brug blitz oftere
En lille blitz er guld værd. Den lyser ikke kun op, hvor der mangler lys, men kompenserer også for modlys, og hvis du retter den mod en stor flade, såsom en væg eller et loft, visker den de hårde skygger ud. Mange blitz kan styres trådløst fra kameraet. Det giver flere muligheder for meget finere billeder end en blitz, der rettes vinkelret på motivet.

Tag styringen
Lær, hvordan billederne påvirkes, når du selv styrer lukkertid og blænde. Se, hvordan skarphedsdybden ændres, når du skruer blænden fra f/2.8 til f/16. Find ud af, hvordan du kan overstyre lysmålingen, og hvordan du bestemmer, hvor fokus skal være i billederne.

Komponér udsnittet
De fleste ved, at børnebilleder bliver bedre, hvis man sætter sig på hug og kommer tættere på børnene i stedet for at pege kameraet ned på dem. Det samme gælder feriebilleder, portrætter og landskaber. Flyt kameraet tættere på jorden for mere effektfulde landskaber; gå tættere på dem, du skal portrættere; og få elementer med, der er værd at huske fra de steder, hvor du var.
Vær ikke bange for at gå tæt på eller udfordre perspektiverne. Husk tredjedelsreglen med rudenettet (ni tern) og prøv at placere hovedfokus i billederne væk fra centrum af søgeren.

Pas på baggrunden
Et ellers skarpt og korrekt eksponeret billede kan ødelægges af en forstyrrende baggrund. F.eks. en lastbil, der drøner forbi, når billedet tages, eller elementer, man ikke så, før øjeblikket blev foreviget. Blænd ned til maksimal blændeåbning (lav f/-værdi), flyt dig for at ændre vinklen eller gå tættere på med mere zoom for at isolere motivet fra baggrunden.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Lyd og Billede

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.