Brandvarm anbefaling af ensom tur i ødemarken

Første gang, jeg så billeder fra spillet Firewatch, var jeg sikker på, at her var et spil, jeg måtte spille. De iøjnefaldende screenshots af mennesketomme skovlandskaber i brændende røde nuancer sugede ens øjne til sig som en glødende solnedgang. Det så smukt og løfterigt ud, og handlingen lød lige så fascinerende: Du er alene i et vildt skovlandskab i Shoshone-nationalskoven i Wyoming. Dit job er at sørge for, at skovbrande ikke bryder ud. Din eneste kontakt med omverdenen er en walkie-talkie og stemmen i den anden ende: Delilah, din supervisor og brandvagt-kollega, der sidder i et andet udkigstårn et andet sted, langt væk i den store skov.

Firewatch røg straks med på listen over spil, jeg glædede mig til i 2016

Nu er det udgivet, og jeg er ikke blevet skuffet. Det stemningsfulde spil byder på uforglemmelige scener, interessante hovedpersoner og masser af gode detaljer for den nysgerrige skovvandrer.

Forhistorien om hvorfor du, i skikkelse af Henry, har valgt en så usædvanlig og isoleret tjans et sted i ødemarken denne sommer i 1989, rulles fint ud i begyndelsen af spillet. Herefter sættes din allerførste dag på jobbet i gang med synet af tynde røgstriber mod himlen, der indikerer, at nogen åbenbart har tændt bål og fyrer fyrværkeri af et sted derude i den frie men brandfarlige natur. Så er det ellers bare afsted i retning mod den tynde stribe røg og de, sandsynligvis, tankeløse og uerfarne campister. Da jeg noget senere finder dem via et brødkrummespor af øldåser, tøj og en tændt ghettoblaster, viser det sig at være berusede teenagere, der bader i en skovsø.

Der er flere af den slags opgaver, som kan løses i nogenlunde adstadigt tempo, i de kommende dage og uger, såsom registrering af nedfaldne eller overskårne ledninger og afhentning af forsyninger i aflåste træbokse, hvilket giver en god, realistisk fornemmelse af faktisk at befinde sig i skoven. Noget begynder dog ret hurtigt at tyde på, at Henry, Delilah og teenagerne ikke er de eneste, der befinder sig ude i ødemarken. Forholdet mellem Henry og Delilah udvikler sig også undervejs, alt efter hvilke samtalevalg, man tager over walkie-talkien. Men er der egentlig nogen, der lytter med? Og hvorfor?

Mysterierne i ødemarken tager om sig, og forskellige baghistorier foldes ud, mens tempo og drama øges noget, uden dog at blive urealistisk.

Faktisk er det spillets afdæmpede, antydende format og de mange charmerende detaljer, der gør Firewatch til noget særligt. Den herligt raslende lyd af kortet, når man hiver det frem for at finde vej. Den fåmælte Henrys mildt ironiske tonefald over walkie-talkien. Synet af rebet, når man kaster det ud over en klippeskrænt for at rappelle ned. Og så selvfølgelig alle de storslåede omgivelser, som alle disse detaljer fra hverdagslivet i skoven befinder sig i: Udsigten over søen ved solnedgang. Eftermiddagssolens stråler, der skærer som lysvifter gennem trætroppene. Stjernerne på nattehimlen på de aftener, hvor man er kommet sent hjem til udkigstårnet. Det er så smukt og stemningsfuldt, at man har lyst til at tage tilbage og gå en tur i spillet, når man er nået hele vejen igennem.

Sådan ser det ud, når man rappeller i spillet.

Det er let at fare vild i det detaljerede og udstrakte landskab af bjerge, skove og flitrede stier. Uden mit kompas og kort havde jeg været ganske fortabt. Jeg blev dog efterhånden ret effen til at bruge mine navigationsredskaber og rappelling-reb, og selvom det selvfølgelig ikke er usædvanligt, at man ”bliver god” til uvante ting i computerspil, såsom at flyve rumskibe, køre virkelig stærkt på motorcykel eller skyde folk på stor afstand, så gav mine stigende kort-, kompas- og rappelling-færdigheder mig en særligt stærk fornemmelse af stolthed. I al sin minimalistiske enkelhed. Der er dig, kortet og kompasset – og så ellers et gigantisk område at udforske. Værsgo.

Og husk så endelig at løfte snuden fra kort og kompas undervejs og nyd de smukke udsigter og skjulte hemmeligheder i Firewatch’ vilde, digitale landskaber. Der er mange mindeværdige oplevelser at hente.

Den herlige Firewatch-trailer: