Tinders frække hemmelighed: Rangerer brugere efter attraktivitet

Alle der har prøvet at benytte dating-app’en Tinder kender følelsen: Potentielle dates ligger som kort i en tilsyneladende uendelig bunke, og man swiper det øverste kort til venstre, hvis man ikke er uinteresseret i den pågældende person. Til højre, hvis man er interesseret. Betalende Tinder-brugere kan endda give et "super-like", hvis de er mere end blot interesserede.

Man kan til tider føle, at Tinder leverer dates med en effektivitet som et industrielt samlebånd spytter produkter ud. Og når man bruger Tinder, kan det gå så hurtigt, at ansigtet på den person man lige har swipet til venstre er glemt få sekunder efter, at tommelfingeren slipper skærmen. Tomlen bevæger sig frem og tilbage i et tempo, der på det nærmeste virker epileptisk.

Men Tinder glemmer ikke. Tinder husker hver eneste statistik, du føder ind i mediet.

Og nu har journalisten Austin Carr fra mediet Fast Company fundet ud af, at Tinder har haft en intern hemmelighed: Et arkiv over, hvem der er mest og mindst efterstræbelsesværdige på platformen.

Hver bruger har således, hvad man hos Tinder kalder en ”Elo score”. Scoren er opkaldt efter det system, som bruges til at rangere professionelle skakspillere efter deres evner.

Tinder benytter ifølge Fast Company denne ”Elo score” til at sikre bedre matches. Man må således formode, at to personer, der begge har en høj score, vil være mere tilbøjelige til blive matchede med hinanden. Det giver god mening, for hvis mange folk finder sammen, så øges effektiviteten og dermed populariteten af platformen.

Journalisten Austin Carr har til egen skuffelse fået tal fra Tinder, der viser, at hans "Elo score" er 946. Han er således placeret i den øvre ende af gennemsnittet.

Tinder-bossen Sean Rad understreger i et interview med Fast Company, at der teknisk set ikke er tale om en score baseret på, hvor attraktiv man er. Men nærmere hvor efterstræbt, man er. Han forklarer, at “Elo Scoren” ikke kun er baseret på, hvor mange mennesker, der swiper til højre og venstre på din profil.

»Det er meget kompliceret. Det tog os to en halv måned bare at bygge algoritmen, fordi der er mange faktorer, som spiller ind,« lyder det lidt vage svar fra Sean Rad.

I Fast Company-artiklen vurderer dataanalytikeren Chris Dumler imidlertid, at ”Elo scoren” kan koges ned til et enormt stemmeapparat. For hver gang du swiper venstre eller højre, siger du i virkeligheden: ”Denne person er mere efterstræbelsesværdig end den anden”. Så på den måde afgiver Tinder-brugerne med hvert swipe en stemme om, hvorvidt personen er date-værdig eller ej.

Om man bliver slynget til venstre eller højre behøver selvfølgelig ikke kun at handle om udseende. Tinder gør det muligt at skrive, hvad man laver til hverdag. Og man kan vedhæfte sin Instagram-profil til Tinder-profilen, så "de swipende" kan få et kig ind i en den mystiske fremmedes liv. Når det er sagt, så ved alle der har været på Tinder, at det i høj grad er et ”swipe hurtigt – tænk senere”-medie. Og derfor vil profilbillederne ofte være det, man i kærligheds-kampens hede baserer sit swipe på.

Mere end geografi

Det interessante ved nyheden er, at Tinder faktisk er mere kompleks under overfladen, end man først ledes til at tro, når man bruger platformen: Man indstiller en kilometer-radius, som der søges dates indenfor. Og man indstiller den alder og det køn, man søger. Og så tror man egentlig, at Tinder sluser alle mennesker ind, der passser til de brede søgekriterierne.

Men Elo scoren” viser altså, at Tinders algoritmer rent faktisk går ind og ”leger Amor” ved at øge sandsynligheden for et match mellem profiler, hvis score passer sammen.

Hvordan det præcis foregår, og hvor stor effekt "Elo scoren" har på de matches, man møder på Tinder er dog stadig uvist.

En økonomi baseret på score

Det er på sin vis ikke overraskende, at Tinder gør brug af sine enorme mængder data til at øge sandsynligheden for matches. Jyllands-Posten bragte i 2015 et interview med den Harvard-uddannede Silicon Valley-entreprænør Michael Fertik, der fortalte, at vi i stigende grad bevæger os ind i en ekstremt gennemsigtig online-økonomi, hvor firmaers rangering af os bliver afgørende for de services, vi har adgang til.

Fertik kalder det "rygte-økonomien". Han mener, at vores online-rygter i fremtiden bliver afgørende for vores succes og den lethed, hvormed vi lever vores liv. Nogle borgere vil få det sværere, fordi avancerede algoritmiske systemer vil frasortere dem på baggrund af en score.

Vi ser allerede i dag services som Airbnb, Uber, Lyft, TaskRabbit og Klout.com være eksempler på firmaer, der rangerer brugere. Udlejere hos Airbnb kan for eksempel se scoren på de, der ansøger om at leje. Uber-chauffører kan se passagers score fra et til fem, og passagererne kan ligeledes se chafførernes. Altsammen noget, der skaber en nødvendig tillid, så platforme såsom Airbnb og Uber kan fungere gnidningsfrit.

Læs interviewet med Michael Fertik i premium-artiklen nedenfor: