Fortsæt til indhold
Digitalt

Utilfredse Apple-kunder raser over mystisk skærmfejl

Du er langt fra alene, hvis skærmen på din nye MacBook krakelerer efter få måneder. Problemet har fået sit eget navn, Staingate.

Peter Gotschalk, Lyd & Billede

Har du købt en dyr MacBook Pro fra Apple blot for at opleve, at din højopløselige Retina-skærm bliver fyldt med større eller mindre plamager efter få måneder?

Så er du langt fra alene. Faktisk er der så mange brugere, som oplever dette problem, at det har fået sit eget navn – Staingate.

staingate.org, som er oprettet af utilfredse MacBook-kunder, kan man se talrige billeder af skærme, som er ramt af de mystiske pletter.

Læs også: HP tager hatten - og skærmen - af for B&O

Plamagerne eller pletterne kan både optræde langs skærmkanten og på midten af skærmen, men selvom der er forskel på pletternes placering og størrelse, så er årsagen den samme: Den anti-reflekterende belægning på skærmen bliver ridset eller falder af.

Der er ikke tale om noget nyt problem. Faktisk har det i følge Macrumors.com været kendt i hvert fald siden august 2013, hvor de første klager begyndte af dukke op på forskellige bruger-fora, og det er MacBook Pro-modeller fra midten af 2012 frem til modeller fra midten af 2014, som er berørt.

Apple har sadlet om og tilbyde at hjælpe alle plamage-ramte brugere, uanset om garantien på deres MacBook er løbet ud eller ej.

Hidtil har det været kompliceret eller helt umuligt at få hjælp fra Apple, med mindre problemet dukkede op i løbet af MacBook’ens garantiperiode – eller den 3-årige dækningsperiode hvis man har investeret i forlænget garanti via Apple Care – men nu har Apple sadlet om og tilbyde at hjælpe alle plamage-ramte brugere, uanset om garantien på deres MacBook er løbet ud eller ej. Det skriver Macrumors.com.

Den amerikanske Apple-blog citerer en intern meddelelse fra Apple om et såkaldt Quality Program, der skal håndtere det omsiggribende problem. Beskeden er, at hvis kunden har en MacBook eller en MacBook Pro med beskadiget skærm, så skal skærmen skiftes ud gratis op til tre år efter købsdatoen. Eller op til et år efter den 16. oktober 2015, afhængig af hvilken periode, der er den længste.

Læs også: Saltvandsindsprøjtning til iMac

Vi har spurgt Apple, om det pågældende kvalitetsprogram også gælder i Skandinavien. Og om hvordan man skal forholde sig, hvis man har en MacBook med beskadiget skærm, men har købt maskinen hos en tredjeparts-forhandler.

Men vi har ikke modtaget noget svar fra Apple inden deadline på denne artikel, derfor er det stadig uklart om Apples kvalitetsprogram også vil gælde for skandinaviske kunder.

Læs også: Hurtigere, lettere, tyndere og billigere

Artiklens emner
Apple