TDC gør klar: Sådan bliver din fremtid foran tv-skærmen

Elektronikgiganterne æder sig ind på Yousee, der om få måneder er klar med ny underholdningsboks, som åbner for mere valgfrihed.

Artiklens øverste billede
Yousee er i gang med omstille forretningen fra tv-udbyder til underholdningsudbyder.

Situationen har ændret sig dramatisk på det danske tv-marked for Yousee.

Ganske vist er det TDC-ejede selskab fortsat langt størst, men hvor man for bare få år siden skulle forholde sig til få konkurrenter som Stofa og Boxer, så har elektronikgiganter som Apple og Netflix mast sig ind på markedet.

De kommer med en massiv bankboks i ryggen og har i internettet en direkte kanal ind til de danske husstande.

I et forsøg på at svare igen er man i Yousee i gang med omstille forretningen fra tv-udbyder til underholdningsudbyder.

Kunderne har via app og web fået adgang til on demand-tv, og der er skruet op for bredbåndshastigheden, så data suser gennem kabelnettet med 50 mbit.

Det næste skridt i forsøget på at genvinde kontrollen over danskernes tv-vaner er en boks, der skal binde al underholdning sammen med stuealteret.

»Vi skal ikke have folk til at sætte flere forskellige bokse til, med flere forskellige hdmi-indgange og flere forskellige abonnementer. Vi skal være i stand til at give kunderne de muligheder, der findes, og det hele skal løbe gennem vores nye boks,« fortæller Yousees direktør René Brøchner.

Yousee har allerede i dag en boks på markedet. Den åbner for en række muligheder som at optage programmer, sætte på pause og købe adgang til streamingtjenesten HBO.

Men der er behov for flere muligheder, mener man hos Yousee, der har skelet til, hvordan det succesfulde TDC-datterselskab Get fra Norge har samlet underholdningsprodukter i flere moderne boksløsninger.

Her kan nordmændene få fuld frihed til at vælge tv-kanaler, man kan leje film, købe enkelte fodboldkampe på kanaler, man ellers ikke har adgang til, og se programmerne når man vil.

Helt overordnet set er det tanken, at de muligheder man i dag finder i selskabets app og web-løsninger også skal fungere på den store tv-skærm. Plus noget mere, som René Brøchner bemærker.

»Vi har skelet til, hvad der er af muligheder for at få bygget noget sammen, som gør, at vi kan bringe oplevelserne fra app og web ind på den store skærm,« siger René Brøchner.

Forbruget af såkaldt flow-tv, som den traditionelle tv-løsning kaldes, er fortsat stort i Danmark, men brugen af streaming-tv vinder kraftigt frem.

I 2013 foregik 14 pct. af al tv-sening via streaming, men det tal ventes allerede i 2016 at runde 30 pct. båret frem af bl.a. de amerikanske streamingkæmper som Netflix. Allerede i 2019 er det selskabets forventning, at danskerne streamer mere, end de ser flow-tv.

I USA, hvor man er længere fremme, er det blot 32 pct. af tv-programmerne, der blive set live, mens 68 pct. bliver set forskudt.

Signalet er ganske klart. Tv-pakker med flow-tv er på vej ud, og tv, der giver mulighed for selv at vælge hvem, hvad og hvor, er på vej ind. Det er det signal, som Yousee forsøger at stille ind på.

Vi har skelet til, hvad der er af muligheder for at få bygget noget sammen, som gør, at vi kan bringe oplevelserne fra app og web ind på den store skærm.

René Brøchner, direktør, Yousee

Det er samtidig en mulighed for kunderne til i højere grad at kunne vælge tv-kanaler til og fra. Helt frit bliver valget dog ikke, da man fortsat skal have Yousees grundpakke til aktuelt 229 kr. Derefter kan man så udpege de kanaler, man ønsker.

»Et er at diskutere frit tv-kanalvalg, men det, vi gerne vil have, er frit tv-programvalg. Vi udbygger løbende, så man hele tiden har adgang til hele sendefladen, så langt rettigheder rækker,« siger René Brøchner.

Presset for at reagere er stort. Yousee har over det seneste år tabt omtrent 50.000 kunder, og selvom man fortsat kan mønstre mere end 1,1 mio. abonnementsnumre, så kunne man ikke i hovedkvarteret se stiltiende til, mens selskabets forretningsmodel blev udhulet.

»Kigger man underliggende, så er det nogenlunde samme fald år efter år. Så der er ikke nogen acceleration, men det håber vi med det her, at vi kan stoppe op for og begynde at øge kundebasen. Vi kan allerede spore, at vi i år i første, andet og tredje kvartal har vendt pilen,« siger René Brøchner.

Prismæssigt forventer man, at den kommende boksløsning vil lande på samme niveau som den nuværende model, der koster 99 kr. pr. måned.

Yousee havde ved udgangen af andet kvartal 1.113.000 kunder.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.