Ny smart iPhone-funktion sluger mobildata
En ny smart funktion i iOS 9 kan vise sig at blive et dyrt bekendtskab. Se hvordan du slår den fra her.
Apples seneste store softwareopdatering iOS 9 byder på en masse nyheder, og en af dem skal du passe på, da den kan være et dyrt bekendtskab. Det skriver mediet Quartz.
LÆS OGSÅ: Apple klar med fejlrettelser – frigiver iOS 9.0.1
Det er funktionen ”Hjælp til WiFi”, som er slået automatisk til, når din iOS-enhed er opdateret til iOS 9. Denne ”Hjælp til WiFi” gør, at din mobildata automatisk bruges, hvis WiFi-forbindelsen er dårlig. Tidligere, samt hvis funktionen slås fra, bliver din telefon ved med at holde på Wi-Fi-signalet, og du bliver klar over forbindelsen enten er dårlig – eller ikke eksisterende.
Funktionen er derfor smart, fordi du ikke oplever tab af netværk, men det kan altså også blive virkelig dyrt. Du oplever nemlig ikke, at WiFi-signalet er dårligt, da den jo automatisk bare benytter mobilnetværket.
Hvis du vil være på den sikre side, så skal du slå ”Hjælp til WiFi”. Dette gøres på nedenstående måde.
1. Gå ind i ”indstillinger”
2. Gå ind i ”Mobil”
3. Rul helt ned i bunden (der kan være langt derned) og slå ”Hjælp til WiFi” fra
”Hjælp til WiFi”-funktionen er placeret helt nede i bunden under valgmulighederne for, hvilke applikationer du vil bruge mobildata til, så afhængig af hvor mange applikationer du har installeret på din telefon, kan der være langt ned.
LÆS OGSÅ: Det siger anmelderne om iPhone 6S-modellerne
Selvom funktionen kan koste dig en masse mobildata, så er den også smart, da du ikke oplever hakkende forbindelser, hvis du for eksempel streamer tv eller musik. Tidligere ville telefonen klamre sig til wifi-forbindelsen, uanset om der kom data igennem eller ej, men det ændres med “Hjælp til WiFi”.
Hvis du har en stor datapakke på dit abonnement, er der umiddelbart ikke nogen panik, men funktionen kan være fatal, hvis du rejser i udladet, og samtidig har aktiveret roaming.
LÆS OGSÅ: 20 skjulte features i iOS 9
iOS 9 har også en ny smart strømbesparende funktion. Denne kan du slå til manuelt, ellers ”popper” der også en besked op om, du vil benytte den strømbesparelse, når du har 20 pct. tilbage på din enhed.