Revolution i bitcoins
Bitcoin bliver mange steder hyldet som fremtidens globale valuta, men hidtil har det været kompliceret at få fat i de digitale penge. Det forsøger fysiske hæveautomater at ændre på.
Foran mig står en klods af en maskine, der minder om en datamat fra 1960’erne. Det er svært at forestille sig, at denne kluntede kolos skulle være den fysiske inkarnation af en af vor tids måske mest revolutionerende opfindelser, men det mener min sidemand, at den er.
Måske har du som jeg hørt og læst en masse om bitcoin uden helt at forstå, hvordan den digitale valuta egentlig virker, eller hvordan man får fat på den, så derfor har jeg sat Cary Peters stævne her ved hackerkollektivet Hacker Dojo i Silicon Valley.
Cary Peters ejer nemlig Californiens første bitcoin-hæveautomat og vil hjælpe mig med at købe min første bitcoin. Automaten skal være med til at binde den digitale og den fysiske valuta sammen – man kan proppe kontanter i maskinen og få bitcoins i sin digitale tegnebog eller hæve bitcoins og få dem udbetalt i dollars.
»På samme måde, som man har brug for en til- og frakørsel for at komme på motorvejen, har vi brug for en hæveautomat til bitcoins,« siger Cary Peters.
Simpel som en hæveautomat
Først skal jeg oprette en digital tegnebog hos Robocoin, der er det firma, der står bag bitcoin-automaten. Jeg bliver bedt om at indtaste mit mobilnummer på skærmen og får tilsendt en sms med en bekræftelseskode, som jeg oplyser til automaten. Desuden skal jeg scanne et offentligt id-kort, f.eks. mit kørekort, og have taget et billede med det indbyggede kamera – alt sammen sikkerhedsforanstaltninger, der skal begrænse risikoen for svindel.
Derefter er jeg klar til min første transaktion og fodrer maskinen med en krøllet femdollarseddel. Automaten tager kun kontanter, for mens kreditkorttransaktioner kan tilbageføres, kan bitcoin-køb ikke annulleres. Heldigvis behøver jeg ikke købe en hel bitcoin, der i skrivende stund ligger på omkring 2.200 kr., men kan nøjes med at købe, hvad der svarer til en dollar, og automaten tager et mindre gebyr for transaktionen.
Det lyder måske kompliceret, men faktisk er det ikke meget anderledes end at bruge en ordinær hæveautomat i en bank, og i løbet af fem minutter er jeg den lykkelige ejer af 0,01318856 bitcoin. Derudover kan jeg logge på Robocoins hjemmeside og se, hvor mange bitcoins jeg har i min digitale tegnebog, og hvad de er værd i dollars.
Fra uger til minutter
I begyndelsen var det ret svært at få fat i en bitcoin – enten skulle man mødes med folk for at købe fra dem, selv ”udvinde” dem ved at lade sin computer køre nogle algoritmer gennem et stykke software eller købe dem over børser på nettet, men det kan tage dage- og endda ugevis, før ens bankkonto bliver godkendt.
Men med bitcoin-automater som Robocoin, Liberty Teller og Lamassu, der hastigt er begyndt at spire frem rundt om i verden, er det hele lidt enklere. Især i Europa har bitcoin-automaterne fået fodfæste det seneste års tid, og i juni åbnede Danmarks første bitcoin-automat i pubben The Dubliner i København.
»I går besøgte to gutter fra London automaten, og de fortalte mig, at det havde taget dem flere uger at få fat i deres bitcoins, men her tog det dem få minutter at hæve 800 dollars fra deres bitcoin-konto, og det var de vildt begejstrede over,« siger Cary Peters.
Lige så vigtigt som internettet
Hans automat har haft lidt over 500 kunder siden den åbnede i marts – i gennemsnit under tre om dagen – og det viser, at bitcoin stadig er lidt af et nicheprodukt, men til gengæld er følgerne trofaste. Cary Peters fortæller, at nogle af de mest inkarnerede kunder kører tre timer hver vej for at bruge automaten. Og det er langt fra kun computernørder, der har brugt den, men derimod alt fra hjemmegående husmødre til mexicanske immigranter, der sender penge hjem til familien i Mexico.
»Fordelen ved bitcoin er, at de giver dig fuld kontrol over dine penge,« siger Cary Peters.
En anden fordel ved bitcoin er, at man øjeblikkeligt kan overføre dem til folk i hele verden uden at skulle betale et gebyr på 30-50 kr. til sin bank eller vente på, at den får snøvlet overførslen igennem. Transaktionsomkostningerne er meget små og langt under de 1,5-3 pct., som kreditkortselskaberne opkræver for en transaktion.
Derfor har bitcoin også fået støtte fra sværvægtere som Al Gore, Bill Gates og Googles topchef, Eric Schmidt, der ser det som den måske vigtigste opfindelse siden internettet og som verdens første rigtigt globale valuta.
»Jeg tror på, at bitcoin bliver revolutionerende, og det vil jeg være en del af,« siger Cary Peters.
Og nu er jeg så også en del af revolutionen – med 0,01318856 bitcoin i mit navn.