Test: Canon EOS 550D - En ulv i fåreklæder

I den senere tid har selv billige spejlreflekskameraer fået flere af egenskaberne, vi almindeligvis kun finder i dyre professionelle kameraer. Dermed åbner der sig muligheder for billedkvalitet og HD-video af en helt anden kvalitet, end vi tidligere har set i denne prisklasse. Godt nyt for amatører med begrænset budget, som søger højest mulig kvalitet for pengene.

Fornem billedkvalitet

Billedstøj er stort set ikke noget tema på 550D, før man skruer lysfølsomheden næsten helt op. Regn med fine og rene billedfiler op til 800 ISO, da dukker der nærmest ubetydelig kornstøj på pixelniveau op, og det er først ved 3200 ISO, at man kan se svag farvestøj og lidt større korn på en højopløst skærm. Selv ved 3200 ISO kan de fleste udskrive A4- og A3-print uden at spilde det dyre fotopapir på billeder, som drukner i billedstøj. Først ved 6400 og 12800 ISO øger kornstøjen og farvestøjen sig så meget, at det virkelig kan ses. Her skal man være dreven i efterbehandling, eller kort og godt holde sig fra så høj lysfølsomhed, hvis man vil undgå temmelig synlig farvestøj og tab af detaljer. Med 18 MP er opløsningen formidabel – som på EOS 7D. Kameraet banker konkurrenterne eftertrykkeligt på evnen til at få detaljerne frem i billedet.

Farvegengivelsen er relativt neutral i standardinstillingerne, med meget fin tonalitet, som også egner sig flot til sort-hvid billeder. JPEG-kopierne er lidt oversatureret i standardindstillingerne, noget som giver lidt hidsig rødt og ekstra kraftig blåt i de dele af motivet, som har rødt og blåt. Derfor anbefales det at dæmpe farverne i kameraets indstillingsmenu eller vælge portrætindstillingen, som også giver finere hudtoner.

Kameraet brænder højlys ud på JPEG-kopierne lidt tidligere end Nikon D300s, men er så at sige på højde med 7D og 500D og har lidt dybere sortniveau end de fleste af konkurrenterne. Den automatiske hvidbalance giver som ventet for varme farver indendørs i blandingslys, men klarer fint korrekt farvebalance udendørs i al slags lys. Kameraets lysmåler fungerede præcist i næsten alle sammenhænge og havde bare en lille tendens til at overeksponere på motiver med høj kontrast.

Alle, som er vant til et videokamera, skal vænne sig til at filme med et spejlreflekskamera. Efter lidt øvelse, som at træne på eksponeringskorrektion og fokus, kan man glæde sig over en videokvalitet i full 1080p HD, som få videokameraer kan opvise magen til. Den store billedsensor med 1920 x 1080 opløsning på video, med god optik foran, leverer knivskarp video med gennemgående høj optisk kvalitet. Man kan og bør bruge objektivets integrerede billedstabilisator under videooptagelse, også selv om den har begrænset værdi på video. Som kombineret video- og stillbilledkamera er der et stykke igen til den problemfri integrering og udførelse af HD-video, som man finder på Panasonic Lumix GH1. Men Canon-kameraet leverer højere billedkvalitet på stillbilleder.

Konklusion

Canon EOS 550D er næsten det perfekte kamera for dem, der er over begynderstadiet. Billedkvaliteten fra kameraet sætter en høj standard for konkurrenterne at nå op til. For EOS 550D er det hidtil bedste af spejlreflekskameraerne, vi har testet i klassen over de allerenkleste spejlreflekser. Fra HD-video i full 1080p til ekstrem detaljegengivelse, opløsning og god betjeningsvenlighed. Canon-kameraet lykkedes med alt, uden at der findes nogen væsentlige punkter, der trækker ned i forhold til prisen. For mange er dette det nærmeste, de kommer billedkvaliteten, de professionelle vil have, uden at behøve at sprænge budgettet. Men glem ikke at købe en fotobog, så kundskaberne vokser med brugen af kameraet. Billederne tager ikke sig selv.

LÆS OGSÅ: Test: Forbedret vinder med HD-video