Test: God lyd fra små anlæg
Mikroanlæg er vældig populære. De er små, billige og enkle at bruge. Og nogle af dem er rigtig gode, men desværre ikke alle.
Vi tester otte mikroanlæg:
Audio Pro Stereo Onekr. 5.998
Denon D-M33 og Argon 6220 kr. 2.999 m/DAB kr. 3.999
JVC UX-DM9DB kr. 4.495
Kenwood K-711 kr. 2.895
NAD C715 og Dali Concept 1 kr. 3.999 m/DAB kr. 4.699
Onkyo CS-315 kr. 2.995
Sony CMT-DH5BT kr. 3.500
Yamaha Pianocraft E810 kr. 4.999
Gå uden om de billigste
I dag er det muligt at finde mikroanlæg til få hundrede kroner. De små og møbleringsvenlige anlæg findes i alt fra postordrekataloger, netbutikker og daligvarebutikker til forhandleren. Udvalget er enormt, og det er let at smide penge ud af vinduet. Derfor anbefaler vi, at man holder sig til forhandleren og fravælger de billigste anlæg og de ukendte producenter.
Flere burde tænke over hvad slags lydkvalitet, man får for pengene. For vælger man et anerkendt mærke, og betaler man et par tusinde kroner, er det faktisk muligt at få en god lydkvalitet fra et mikroanlæg. Fordelene er åbenlyse. Beskedne mål gør det muligt at få hele anlægget placeret i en bogreol. Så har man cd, radio og alt på et sted. Praktisk tilgængelig og enkelt at betjene for alle.
Begrænsninger
Men et fuldværdigt anlæg er et mikroanlæg sjældent. Højttalerne er ofte vældig små med beskeden bas, og forstærkerne er langt fra de kraftigste, man kan købe. Dermed bliver et mikroanlæg ofte henvist til tv-stuen, udestuen eller børneværelset. Små strømforsyninger og billige højttalerelementer er nemlig ikke en kombination, som giver de store musikoplevelser.
Når det faktisk kan lade sig gøre at finde små anlæg med god lyd, skyldes det, at nogle producenter har valgt at bruge bedre komponenter, ordentlige højttalerkabinetter med dyre elementer og kraftigere strømforsyninger og mere effekt. I nogle tilfælde er komponenterne og andre dele hentet fra producentens dyrere produkter. Det gælder særlig højttalerne, som der oftest spares mest på, desværre.
Et mikroanlæg er sjældent bedre end et dyrere anlæg i fuld størrelse, men relativt set er det muligt at få ganske god lyd ud af de små anlæg.
Mikroanlæggene har ikke bare mindre effekt og fysik, de har gerne færre indgange og muligheder end anlæg i fuld størrelse. I denne test findes der anlæg med alt fra en til fem indgange for eksterne lydkilder, nogen af dem har egen iPod-indgang, nogen subwooferudgang og et par af dem har indbygget cd/dvd-afspiller.
Kriterier for testen
Men i testen har vi lagt størst vægt på lydkvaliteten og anvendelighed. Kriterierne som skal opfyldes er:
Mulighed for at spille anstændigt højt og klart med et vist engagement
Tilkobling for eksterne kilder og enkelt betjening
Placering
Det er vigtigt at huske, at højttalernes præstationer bliver påvirket af rummet, de står i. Det kan resultere i alt fra ulden rumlebas til reduceret stereoperspektiv. Eksperimenter derfor med afstand til bag- og sidevæg, afstanden højttalerne imellem samt hvor meget højttalerne eventuelt bør vinkles mod hinanden for at yde maksimalt. Små højttalere bør stå ind til bagvæggen for at give bedre bas.
Placering i bogreol
Sæt ikke højttalerne for højt i bogreolen. Så får du ulden bas og for lidt diskant.
Højttalerkabler
Brug nogle hundrede kroner på bedre højttalerkabler. Det giver fyldigere lyd i små højttalere. Kabler som Monster Cable og Norost Spellbinder er billige og gode alternativer til ofte elendige kabler, som følger med anlægget. Bemærk at NAD/Dali og Denon/Argon-anlæggene ikke leveres med højttalerkabler.
Lidt bas fra små højttalere
Bas har med fysik at gøre. En lille højttaler har ofte lille bas, og skruer du op for bassen på forstærkeren, kan du risikere mere forvrængning. Løsningen kan være at sætte højttalerne ind til bagvæggen, bare et par centimeter mellem væggen og højttalerne øger nemlig basniveauet. Synes du, det bliver for meget bas, kan du bare trække højttalerne lidt frem. Således kan du justere basniveauet uden at få forvrængning.
Subwoofer
Tjek om anlægget har udgang til subwoofer (bashøjttaler). En lille subwoofer som PSB Alpha eller AudioPro Cinema Precision kan give anlægget tiltrængt basfylde. En god mikrosub koster fra kr. 3.000. Værd at vurdere som en opgradering senere.
JVC UX-DM9DB
Anlægget fra JVC er spækket med funktioner som DAB, direkte iPod tilslutning, usb-indgang og indbygget hukommelse på 1 GB. Læg dertil at det det er lille nok til at passe ind i din bogreol, og resultatet er testens mest brugervenlige anlæg!
Lydkvaliteten er ok med en behagelig fyldig klangkarakter. Det mangler lidt dynamik og opløsning i lyden, men mange vil elske dette anlæg. Kan trygt anbefales til de, som foretrækker funktionalitet frem for den allerbedste lyd.
Vurdering (1-6)
Lydkvalitet: 3
Brugervenlighed: 5
Funktionalitet: 5
Kvalitetsindtryk: 5
Samlet vurdering: 4
Plus:
Fuld af funktioner
DAB-radio
iPod-tilslutning med fjernbetjening
Usb-tilslutning
Indbygget hukommelse
Fyldig bas
Minus:
Lidt tilbagelænet diskant
Mangler lidt dynamik
Pris: kr. 4.495
NAD C715 og Dali Concept 1
Dette er et meget velkomponeret anlæg. NAD C71, som findes både med og uden DAB, har kraft nok til at holde temmelig god kontrol med musikken og sammen med Dali Concept 1, giver dette system god lyd med god dynamik og opløsning. Klangkaraktern er meget velafbalanceret og selv om bassen kan virke tynd, er det fordi den er meget godt kontrolleret og dermed stram og fast. Et af de mest vellydende alternativer i sin klasse. Vær opmærksom på, at anlægget ikke passer ind i alle bogreoler.
Vurdering (1-6)
Lydkvalitet: 4
Brugervenlighed: 5
Funktionalitet: 4
Kvalitetsindtryk: 5
Samlet vurdering: 4
Plus:
Usb-tilslutning
God dynamik
Fin diskantgengivelse
Kan opgraderes til bedre højttalere
Kan fås med DAB-radio
Minus:
Lyd dyb for bogreolen
Pris: kr. 3.999 m/DAB kr. 4.699
Denon D-M33 og Argon 6220
Denon D-M33 kan fås både med og uden DAB-radio. Med egen subwoofer udgang giver den mulighed for mere og dybere bas end fra et par kompakthøjttalere alene.
Når vi siger at lydkvaliteten fra dette anlæg er under forventningerne, er det højttalerne, som er synderne. De lyder indestængte og udefinerede med en overdimensioneret bas og tilbagetrukket diskant. Det gør, at lydbilledet bliver trangt, og man får for lidt indtryk af akustiske instrumenter. Så er det meget bedre at vælge Denon D-M33 sammen med Dali Concept 1. Men for endnu bedre musikoplevelser anbefaler vi i stedet at vælge løsningen NAD C715 med Dali Concept 1.
Vurdering (1-6)
Lydkvalitet: 3
Brugervenlighed: 5
Funktionalitet: 4
Kvalitetsindtryk: 4
Samlet vurdering: 3
Plus:
Subwooferudgang
Kan opgraderes til bedre højttalere
Kan fås med DAB-radio
Minus:
Indelukket lyd
Lidt dyb til bogreolen
Pris: kr. 2.999 m/DAB kr. 3.999
Kenwood K-711
Kenwood K-711 er den eneste med automatisk rum korrektion, der kan tilpasse lyden til rummets akustik. Anlægget lyder ganske godt uden lydindstillinger i det hele taget og pladespillerindgang trækker op.
Musikken håndteres med en luftig hånd, vokaler og instrumenter gengives med ganske høj opløsning i diskanten. Det mangler lidt luft i bassen og det er generelt lidt sparsomt med kraft, så nogen partykanon er det ikke. Et ganske godt anlæg, hverken mere eller mindre.
Vurdering (1-6)
Lydkvalitet: 3
Brugervenlighed: 5
Funktionalitet: 4
Kvalitetsindtryk: 4
Samlet vurdering: 4
Plus:
Digital rumkorrektion
Pladespillerindgang
Klar og åben lyd
Minus:
Mangler lidt kraft
Beskeden bas
Lidt dyb for bogreolen
Pris: kr. 2.895
Sony CMT-DH5BT
Sony-anlægget er lille nok til at passe i bogreolen. Med dvd-afspiller og usb-indgang til afspilning af musikbiblioteket fra hukommelseskort eller harddisk, er dette tilsyneladende alt hvad man har brug for.
Ærgerligt er så bare, at lydkvaliteten er så dårlig. Det mangler kraft, og bas er der ganske lidt af. Det kan justeres med såkaldt D.Bass, men så bliver det endnu tydeligere, at forstærkeren er for svag.
Vurdering (1-6)
Lydkvalitet: 2
Brugervenlighed: 5
Funktionalitet: 4
Kvalitetsindtryk: 3
Samlet vurdering: 3
Plus:
Dvd-afspiller
Usb-indgang
Minus:
Dårlig lyd
Pris: kr. 3.500
Onkyo CS-315
Onkyo-anlægget kan afspille mp3-filer fra cd´er og har minijack-indgang i front til tilkobling af bærbar afspiller. Man kan også vælge anlægget med DAB-radio. Ellers er der ikke mange fiksfakserier.
Lydkvaliteten er ganske god. Lydbilledet er åbent og klart, stemmerne kommer tydeligt frem og der er ingen irriterende svagheder.
Det vi savner, er mere kraft. Det høres på hip-hop og klassisk musik, som man gerne vil spille lidt højt. Det kan man ikke med Onkyo uden at det lyder hårdt og ubehageligt. Men anlægget har udgang for aktiv subwoofer, som vil hjælpe på dette.
Vurdering (1-6)
Lydkvalitet: 3
Brugervenlighed: 5
Funktionalitet: 4
Kvalitetsindtryk: 5
Samlet vurdering: 4
Plus:
Åben og klar lyd
Kan fås med DAB-radio
Subwoofer udgang
Minus:
Mangler lidt kraft
Lidt dyb til bogreolen
Pris: kr. 2.995
Audio Pro Stereo One
Her findes ikke plastic, kvalitetsindtrykket er næsten komplet! Lydoplevelsen er også rigtig god. Lydbilledet er stort og indbydende med masser af bas. Ace Bass, som kan kobles ud, giver fleksibilitet i forhold til at tilpasse bassen til egen smag og rummets akustik. Det gør også, at anlægget kan gengive, hvad det skal være af musik med god kvalitet. Den, som har dette anlæg stående, kan glæde sig over gode musikoplevelser gang på gang.
Vurdering (1-6)
Lydkvalitet: 5
Brugervenlighed: 5
Funktionalitet: 4
Kvalitetsindtryk: 6
Samlet vurdering: 5
Plus:
Bedste lydkvalitet
Solid byggekvalitet
Minus:
Lidt tilbagelænet diskant
Lidt dyb til bogreolen
Pris: kr. 5.998
Yamaha Pianocraft E810 – (BEDST I TEST)
Med Yamaha Pianocraft E810 er du garanteret en af de bedste lydoplevelser, man kan forvente af et anlæg af denne type. Relativt meget forstærkerkraft kombineret med et opløst og nok så stort lydbillede, sender dette anlæg helt til tops i testen.
Lydkvaliteten er måske lidt efter Audio Pro Stereo One, men Yamaha kommer igen på pris og at den desuden har dvd-afspiller og mulighed for iPod tilkoblingg, med styring af denne via fjernbetjeningen (ekstraudstyr). Anlægget er ganske stort, med todelt elektronik, som er ganske dyb. Derfor passer det ikke ind i alle bogreoler. Vi anbefaler, at man laver plads til det!
Vurdering (1-6)
Lydkvalitet: 5
Brugervenlighed: 5
Funktionalitet: 5
Kvalitetsindtryk: 6
Samlet vurdering: 5
Plus:
God lyd
Afspiller dvd´er
Progressiv scanning
iPod tilslutning (ekstraudstyr)
Minus:
Stort til bogreolen
Pris: kr. 4.999