Test af Samsung S80A: Skærmen passer på dine øjne

Denne 32”-skærm med 4K-opløsning har en indbygget øjenpleje-teknologi, der rent faktisk virker. Skærmen er rar at arbejde ved, også efter mange timer

Artiklens øverste billede
Pr-foto

Pc-skærm:

Samsung S80A

Pris:

3.000 kr.

Der er meget fokus på det såkaldte blå lys fra skærme. Det er nærmest blevet en trend blandt skærmproducenterne at fokusere på denne udfordring. Teorien bag furoren er, at blåt skærmlys generer og trætter øjnene, og det har særlig betydning, hvis man sidder foran skærmen en hel arbejdsdag.

Det er der ikke noget nyt i; det nye består mere i, at man er blevet bedre til at dæmpe det blå lys, samtidig med at skærmfarverne generelt bibeholdes og står krystalklare.

Det gør de bestemt på denne professionelle pc-skærm, Samsung S80A, der formår at bevare lysintensiteten, selv når der skrues ned for lysstyrken – hvad enten du gør det selv manuelt, har valgt en bestemt, dæmpende lysindstilling, eller skærmen selv aktiverer filtreringen af blåt lys.

Læs også: Samsung Galaxy Tab S7 FE fås nu i billigere Wi-Fi-version

Detaljerne bevares

De fleste skærme, som har særlige forudindstillinger til at vise billeder og film, skruer i mange tilfælde simpelt hen ned for skærmens lysstyrke, så den bedre match­er billedet. Ulempen ved den strategi er, at man mister detaljer i de sorte partier. Hvis en indstilling modsat skruer op for lysstyrken, kan det føre til, at hvide områder brænder ud.

På denne skærm er det ikke sådan. Her er kontrasten bevaret, uanset om du bruger S80A til tekst eller til andre visninger, hvor der er kraftigt lys. Derfor er skærmen meget behagelig at arbejde ved. Vi har testet den gennem små 14 dage med op til 10 timers arbejde på en enkelt dag, uden at det var skærmen, som var skyld i trætte øjne.

Læs også: Test af Samsung SSD 980: Lynhurtig SSD til overkommelig pris

Høj opløsning

Uanset brug er detaljeringen på plads – her taler vi jo om 4K-opløsning. Det betyder naturligvis, at bogstaver og ikoner på 32”-skærmen er lidt klejne. Til gengæld kan du ikke kun glæde dig over de mange fine detaljer, men også over flotte nuancer i overgangene fra en farvetone til en anden. Det er fuldstændig glidende og naturligt.

Vi skal dog understrege, at der ikke er tale om en fuldprofessionel monitor til kritisk grafisk brug. Det understreges også af prisen på de små 3.000 kr. , som du let kan finde S80A til uden moms. Men skærmen har en ydelse og kvalitet, som mange vil kunne stille sig tilfreds med den. Det kan være et firma, som selv udvikler og producerer onlinevideoer eller større præsentationer.

Nem justering

Der er Vesa Mount (100 x 100 mm), hvis skærmen skal op at hænge på en væg. Den står ellers godt på den solide fod i metal og kan nemt justeres op og ned i højden. Det er også let at vinkle skærmen. Den kan i øvrigt styres med kun to knapper i bunden under logoet forrest. Det er jo rart.

Men i begyndelsen kan det skabe lidt forvirring, da den ene knap slukker for skærmen, og den kan du nemt komme til at ramme. Det er skønhedsfejl på en pc-monitor, som i vores optik appellerer bredt og også kan anvendes til en række kreative opgaver, der ikke kræver en grafisk fuldprofessionel skærm. S80A er en fortræffelig skærm, der i forbindelse med de fleste ­opgaver vil gøre dig begejstret.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.