Fortsæt til indhold
Digitalt

Studier: Tinder-dating nedsætter selvværdet og gør dig mere trist

Det er især mænd, der kan være udsat, lyder det.

Aldrig har det været så let og så udbredt at møde sin udkårne online. Ifølge Tinder, som er blandt de mest populære dating-apps på kloden, bliver der hver dag ”swipet” 1,6 milliarder gange til venstre og højre for at indikere om en bruger er interesseret i en anden eller ej.

Samtidigt er det i dag ikke så stigmatiserende som tidligere at møde sin partner online, viser et amerikanske studie af netdating. Folk ser i dag mere positivt på netdating, som en god måde at møde andre. Samtidigt opfatter omverdenen i mindre grad brugere af netdating som værende desperate.

Men bliver vi lykkeligere af at bruge Tinder? Noget kunne tyde på, at det ikke er tilfældet.

Før smartphones tid var det begrænset, hvor mange afvisninger man kunne opnå på en enkelt aften på den lokale beverding, men med smartphones komme, kan man pludselig blive afvist af mange flere mulige partnere, på mange flere steder og på alle tidspunkter af døgnet alle ugens dage. Alt det kræver er et ”swipe” i den forkerte retning, og det gør ondt.

Ifølge et studie foretaget af National Academy of Sciences fra 2011 er fysisk smerte sammenligneligt med følelsen af at blive afvist. En af årsagerne er, at det er det samme center i hjernen, der behandler følelsen af smerte, påpeger forfatteren bag studiet. Hjernen kan basalt set ikke skelne følelsesmæssigt mellem fysisk smerte, og en hård afvisning.

Og noget tyder på, at det især er manden, som kan være udsat. For på samme måde som det traditionelt har været mandens opgave at spørge den yndige person i baren, om han må byde en drink, så er det også manden, det primært tager initiativet på Tinder.

»Kvinder er mere kræsne. Mænd er mere ivrige efter at etablere kontakt. Dette har klare evolutionære grunde. Kvinder har mere at tabe ved at engagere sig seksuelt med dårligere partnere, end mænd har. Det er derfor, at mænd ”swiper” mere til højre end kvinder gør,« fortæller Leif Edward Ottesen Kennair, der er professor ved Institut for Psykologi i Trondheim og medforfatter til et studie om Tinder fra i år.

Men ikke nok med, at det gør virkeligt ondt at blive afvist, så går det også ud over selvværet at netdate på Tinder.

»Tinder-brugere har rapporteret om lavere tilfredshed med deres udseende og krop. De havde også mindre selvværd end andre mænd og kvinder, som ikke brugte Tinder,« fortæller Jessica Strübel, der er PhD ved University of North Texas i en nyhed om sin undersøgelse af Tinders effekt på mennesker.

Undersøgelsen baserer sig på en spørgeskemasundersøgelse på baggrund af 1.044 kvinder og 273 mænd, der blev spurgt til, om de f.eks. brugte Tinder, om deres opfattelse af sig selv og deres sindstilstand. Den gruppe som brugte Tinder, var mindre tilfredse med deres udseende end dem, som ikke brugte Tinder. Mændene, som brugte Tinder, havde også dårlige selvtillid andre uden Tinder.

Artiklens emner
Tinder