Fortsæt til indhold
Livsstil

»Boligbyggeri er en leg med menneskeliv«

Sådan sagde den berømte arkitekt Poul Henningsen, der var kendt for sine radikale holdninger til individets ret til frihed. Hans eget hus, som han kaldte “Gentoftes grimmeste hus”, blev derfor opført stik imod datidens idealer. Det er netop blevet renoveret af Realdania, og Jyllands-Posten lagde vejen forbi, lige inden håndværkerne forlod matriklen.

TEKST OG FOTO: SIMON JEPPESEN

"Man binder os på mund og hånd med vanens tusind stramme bånd, og det er besværligt at flagre sig fri.”

Det første, som sangerinden Liva Weel så, da hun i 1940 kom op mod Poul Henningsens (PH) hus på Brogårdsvej i Gentofte nord for København for at få teksten til sangen “Man binder os på mund og hånd” kan meget vel have været arkitektens underbukser.