Hverdagsliv for fuld musik

Der er ikke meget musik over Valby på en grå-våd mandag eftermiddag. Men træder man indenfor hos familien Gaden Konge, mødes man af en stemning, der er mættet af musik, og en indretning, der er præget af ditto fra gulv til loft og fra kælder til kvist.

»Vi har ingen dyre møbler - til gengæld har vi mange førstepresninger af vinylplader. Sådan er man så forskellig i sine prioriteringer,« smiler Søren Gaden og påpeger, at klaveret i og for sig er husets dyreste møbel. Han refererer til det store Yamaha-klaver, der står i hjørnet af familiens lyse køkkenalrum. Søren Gaden har haft musikken tæt inde på livet, siden han var dreng og begyndte med at spille klaver som seksårig. Han har spillet i flere bands, og mens han gik i gymnasiet tog han en treårig uddannelse som organist. Under musikuddannelsen på Aarhus Universitet mødte han sin kone Lisbeth Konge, der i dag er gymnasielærer i musik, drama og dansk. Siden 1996 har Søren arbejdet med kommunikation og PR i musikbranchen og blandt andet arbejdet for store danske og internationale navne som Tim Christensen, D-A-D, TV-2 og Coldplay.

Da Living besøger familien i den røde murermestervilla, hvorfra han i dag driver sin egen pr-virksomhed, og hvor familien har boet siden april forrige år, er det Martha Wainwrights fortolkning af Leonard Cohens Tower of Song, der strømmer ud i stuerne.

»Jeg bliver aldrig træt af at lytte til det nummer. Det er en fantastisk sang, hvor Cohen ironiserer over sit eget talent: »I was born with the gift of a golden voice«, siger han - på trods af, at han jo netop er berømt for sin helt særlige messende måde at fremsige sine tekster på,« forklarer Søren, som aldrig bliver træt af at tale om musik, genrer, tekster, lyd og stemning, og som kan ryste en musikrelateret historie ud af ærmet om de fleste ting i hjemmet. Historier, som igen fører tilbage til hans grundlæggende store kærlighed til alt, hvad der har med musik at gøre.

Masser af affektionsværdi
I køkkenalrummet står rockbandet D-A-D's jubilæumsguitar og læner sig op af væggen ved siden af det højglanslakerede Yamaha-klaver. På væggen mellem vinduerne hænger Søren og Lisbeths bryllupsgave fra Lars H.U.G: et rødt-hvidt prøvetryk af en figur til coveret på Save me from this rock'n roll, som siden kom op i kæmpeformat som bagtæppe på H.U.G.s Danmarks-tourné. I de lave bogreoler står der stabler af musikmagasiner i alle afskygninger sammen med bøger om Frank Zappa - Sørens ultimative idol, siden han var 12 år. På kommoden bag døren står en signeret Coldplay-plakat i glas og ramme, som Søren fik efter at have arbejdet med bandet i nogle dage, da de sidst besøgte Danmark. Alt sammen gode minder med stor affektionsværdi. Gennem årene har Søren Gaden samlet en ganske imponerende samling af cd'er, og i dagligstuen er den ene væg dækket af reoler, hvor hundredvis af udvalgte cd'er er opbevaret i to lag i dybden.

»Det er klart, at man får mange cd'er via et job som mit, men jeg har ikke én cd stående fremme, som jeg ikke har lyttet og taget stilling til,« siger Søren. Størstedelen af cd-samlingen står dog i kælderen. Et par udvalgte vinylplader ligger i stuen ved siden af en opgraderet Linn LP 12-pladespiller, som Søren var så heldig at få fingrene i gennem en ven for en tredjedel af, hvad den reelt var værd.

Blød lyd foretrækkes
Resten af den store vinylpladesamling, der gør cd'erne selskab i kælderen, dækker blandt andet over fire forskellige Frank Zappas samlede værker i op til flere forskellige versioner af hver titel samt single-plader fra de år, da han indspillede i en lille ørkenby i Californien mellem 1963 og 1966.

»Frank Zappa lyder ikke som nogen andre. Han mixer alle genrer og skriver nogle fantastiske samfundskritiske tekster med mange lag. Meget af den musik, der skabes i dag, bliver lavet med det formål at sælge og blive spillet på radioen - hovedformålet med mit job er jo også at hjælpe musikken kommercielt på vej, men det er ikke Zappas mål, og det er befriende - og måske netop derfor beundrer jeg virkelig hans projekt,« siger Søren Gaden, som har en alvorlig forkærlighed for den originale lydoplevelse, som man får med vinylplader.

»Ligesom med andre samleobjekter, som for eksempel frimærker, gælder det om at få fat i de allerførste presninger - jo tidligere presning, desto tættere kommer man på den originale lyd. Samtidig er coveret pænere, og selve vinylpladen er tykkere og føles bedre,« forklarer Søren og understreger, at han foretrækker vinylplader på grund af den mere organiske, bløde og varme lydgengivelse. Det er også hangen til blød lyd, der ligger til grund for valget af den nyindkøbte plasmafladskærm fra Panasonic.

»For mig er der intet statussymbol i at have en stor fladskærm. Egentlig ville jeg helst have beholdt vores gamle billedrørs-tv, men billedet var blevet grønt og lyden knasende, og jeg tror, det var et spørgsmål om tid, før det ville bryde i brand. Vi har købt en plasmaskærm, fordi jeg ville undgå de, i mine øjne, alt for skarpe billeder, som LCD-skærme giver. Plasmaskærmen lægger sig lidt tættere op ad den mere varme billedgengivelse i de gamle billedrørs-tv.«

Søren har koblet skærmen til musikanlægget og bruger den dermed som et arbejdsredskab, når han skal se og lytte diverse kunstneres koncert- eller studieoptagelser igennem på dvd inden udgivelse.

MGP og Frank Zappa
På første sal står juniorudgaven af et Pearl-trommesæt, som Søren og Lisbeth har foræret deres ældste søn Pelle, da han for nylig fyldte fem år. Begge drenge er glade for musik og spiller meget, men ikke fordi de bliver pacet, understreger forældrene:

»Vi oplærer dem på ingen måde til at sidde og øve, og de går hverken til rytmik eller får undervisning. Musikglæden skal opstå spontant, som når man opdager, hvor magisk det kan være at spille sammen med andre,« forklarer Lisbeth Konge, som selv synger, spiller klaver og saxofon og via sit job som musiklærer på Københavns Åbne Gymnasium styrer kor og solister i den årlige musical.

Den spontane glæde ved musikken bliver til gengæld nydt stort set hver aften efter aftensmaden, hvor familien udskyder opvasken ved at bryde ud i sang, klaverspil, porcelæns-percussion eller dans til MGP, Møs Frøen eller Beck. Søren Gaden indrømmer dog, at han indimellem ikke kan nære sig for at indoktrinere Pelle - som når han for eksempel ikke vil i seng, og de indgår et kompromis om, at han kan få lov at blive lidt oppe, hvis han vil se en koncertoptagelse med Frank Zappa sammen med farmand.

»Jeg tror, det er vigtigt at vise dem, at der findes et andet musikunivers end MGP,« som Søren siger. Det har dog endnu ikke ændret på, at Pelle holder fast i, at han vil være togfører og deltager i MGP, når han bliver stor, indskyder Lisbeth.

Musikfaglig sparring
Det er på første sal, at Søren og Lisbeth arbejder om aftenen, når drengene er lagt i seng. De nyder, at de begge arbejder med musik med så forskellig tilgang, og ofte hjælper og inspirerer de hinanden fagligt.

»For eksempel ligger Søren tit inde med sjældne musikeksempler og sangtekster og pressebilleder og cd-covers, som er guld værd, hvis jeg skal undervise i et givent tema, en særlig periode eller fortælle om et bestemt band. Til gengæld har jeg tit lagt ører og kommentarer til musik, Søren arbejder med. Én gang lod jeg en klasse anmelde en cd, der endnu ikke var udgivet, og Søren fik bagefter lov til at læse elevernes bidrag. Det kunne han bruge som en slags uformel fokusgruppe,« siger Lisbeth.

Det er blevet sent, og Leonard Cohens »Covered« er for længst døet ud. Mormor er kommet for at passe drengene, da kalenderen vil, at Søren skal mødes med D-A-D, der skal optræde på Aftenshowet på DR1 samtidig med, at Lisbeth skal øve med sine elever på en opdateret version af musicalen Romeo og Julie. Den musiske after dinner-sceance bliver i selskab med mormor, der som pensioneret musiklærer selv ynder at spille klaver og synge med børnebørnene.