En kløft er ved at danne sig mellem unges og ældres motionsvaner. Og det hele kan bunde i en misforståelse
Unge som Mia Buttle Eskildsen er rygraden af de danske idrætsforeninger. Men stadig færre af hendes jævnaldrende unge gør som hende, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Tendensen kan endda bygge på en misforståelse, fortæller ekspert.
24-årige Mia Buttle Eskildsen er nok, hvad mange vil kalde en gæv, jysk pige.
Mangeårig gymnast og instruktør i sin lokale forening i barndomsbyen Odder og nu frivillig træner i AGF Gymnastik i Aarhus, hvor hun er flyttet til for at læse til lærer.
Sådan en ung ildsjæl, hvis evige energi er guld værd for idrætsforeninger i hele landet.
Men unge som hende bliver der færre af.