Fortsæt til indhold
Livsstil

Vi delte om kap, og så var den løvemad væk

Aarhus har fået sig endnu en restaurant i den tætpakkede mellemklasse, der så gerne vil det hele og mere til, men stedets uhøjtidelige social dining-koncept ramte kun delvist plet, da vi kiggede forbi.

Restaurant Syv Ni 13

Frederiksgade 74, 8000 Aarhus C

I virkeligheden er det en fjollet affære.

At så mange spisesteder gør så stort et nummer ud af, at man partout skal dele alting. Maden. Skåle. Tallerkener. Alt. Hele oplevelsen skæres op i skiver ved bordet. To til dig, to til mig. Så bliver det hyggeligt. De kalder det social dining.

Den relativt nyåbnede Restaurant Syv Ni 13 i Frederiksgade i Aarhus holder til i legendariske lokaler, hvor både Le Canard og siden Substans har haft succes. Man satser på social dining-konceptet, og stedet er etableret af tre unge fyre med masser af erfaring fra restaurationsbranchen. Her ses indehaverne fra venstre: Kalle Møller Jensen, Frederik Hejberg Pedersen og Asbjørn Kyed. Foto: Tobias Nicolai

Men altså. Hvornår er det lige, man går på restaurant for at være asocial?…