Du giver et bedre førstehåndsindtryk, end du tror

De fleste bekymrer sig om, hvad mennesker, man møder for første gang, tænker om en. Et nyt studie viser, at vi slet ikke behøver at være så nervøse.

Artiklens øverste billede
Prøv at lægge mærke til, hvad de andre er optagede af i øjeblikket, og hvor lidt de egentlig er optagede af dig. Alle sidder med den samme usikkerhed og har travlt med at camouflere deres egen tvivl om, om de nu siger det rigtige eller ej. Foto: Colourbox

"Ej, hvorfor sagde jeg også det. Hun synes sikkert heller ikke, at jeg er sjov."

Kører tankerne rundt i selvforstærkende cirkler, når du møder nye mennesker? Så er der faktisk grund til at sænke skuldrene lidt og slappe af. For der er godt nyt fra forskningens verden.

Vi bliver nemlig vurderet mere positivt af andre ved det første møde, end vi selv tror, ifølge et amerikansk studie, der netop er publiceret i Psychological Science.

Studiet viser, at når to personer møder hinanden for første gang, så vurderer begge parter, at de kan lide den anden person bedre, end de tror, at den anden person kan lide dem.

Og det kan jo af gode grunde ikke gøre sig gældende begge veje.

- Vores forskning indikerer, at det er en meget sværere opgave, end vi tror, at vurdere, hvor meget en ny samtalepartner synes om os. Selv om det er en fundamental del af sociallivet og noget, vi har rigelig erfaring med, udtaler førsteforfatter Erica Boothby i en pressemeddelelse.

Forskerne beskriver det som en kløft mellem det, vi opfatter, og virkeligheden. De tilføjer, at den kløft kan stå i vejen for vores evne til at udvikle nye relationer.

Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard fortæller, at det hænger sammen med vores selvværd og selvvurdering.

- Man synes ofte selv, at man har mindre at byde ind med, end andre har, fortæller psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard og fortsætter:

- I mødet mellem to mennesker er man til stede i sit eget hoved og kan høre hele paletten af negative og positive tanker, og man vil også analysere sine egne handlinger. Den anden har ofte de samme tanker og kan føle sig akavet.

Hun forklarer, at selvanalyserne kan have den betydning, at man ikke er fuldt til stede og nærværende i situationen.

I sin tid som privat praktiserende psykolog har hun gjort brug af en øvelse for at give sine klienter oplevelsen af, at de ofte ikke bliver dømt nær så hårdt af andre, som de dømmer sig selv i situationen.

Øvelsen brugte hun særligt til dem, der oplevede en form for social angst:

- Prøv at lægge mærke til, hvad de andre er optagede af i øjeblikket, og hvor lidt de egentlig er optagede af dig. Alle sidder med den samme usikkerhed og har travlt med at camouflere deres egen tvivl om, om de nu siger det rigtige eller ej, forklarer hun om øvelsen.

- Jeg oplevede hos rigtig mange, at det gav dem en ro i situationen. At de blev bevidst om, at de andre, der måske snakker meget, griner højt eller virker meget selvsikre, lige så meget gør det for at skjule deres usikkerheder, siger hun.

Hun beskriver, at det negative selvbillede kan skyldes, at man ikke giver sig selv lov til at lave den undersøgelse af situationen.

- Man låser sig fast på, at "jeg kan nok lide hende bedre, end hun kan lide mig". I stedet for at gå lidt kritisk på opdagelse i det, siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

/ritzau fokus/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.