Odense Internationale Musikteater: THE CITIZEN
Internationalt snit over "The Citizen", der er som en koncert med levende billeder.
Odense Internationale
Musikteater : THE CITIZEN
Tekst og musik: Chris Jordan
Koreografi: Mikala Bjarnov Lage
Iscenesættelse: Anders Nyborg
Premiere på Plan B, København, derefter turné og stationære forestillinger frem til 14. april
Det danske teaterlandskab rummer næppe noget tilsvarende, og navnet "Odense Internationale Musikteater" siger egentlig det meste.
Odense som hjemstedet, Musikteater som genren og Internationale - jamen, det er simpelthen niveauet, vi her taler om. I forestilling efter forestilling gennem næsten 10 år fremviser dette lille teater et helt specielt og originalt talent.
Også i denne, som med udgangspunkt i Orson Welles' filmklassiker "Citizen Kane", er en fornøjelig blanding af musical og cabaret. Fem skuespillere synger og fortæller historien, let stiliseret som på en cabaretscene med orkestret ude i siden, om den amerikanske aviskonge, Marcus King, der tror, at han kan købe, true eller lokke andre mennesker til alt.
Kærlighed såvel som gode historier til avisen.
Her sat på scenen som en gennemkomponeret musikforestilling, hvor musikerne undervejs går ud og ind af historien som kor. Ret imponerende. Som hele det tekstlige og musikalske niveau er det.
Lækker vellyd
To timer med lutter lækker vellyd, hit på hit, som havde man blandet det bedste fra Lloyd Webbers melodiøse musicals med skæve harmonier fra Kurt Weill og amerikanske evergreens fra 1950'erne. For bare at nævne lidt af stilen og kvaliteten. Og så sunget af et skuespillerensemble, der simpelthen kan deres vokale kram, så det swinger og bobler af sted i Anders Nyborgs enkle, fint antydede og velfungerende iscenesættelse.
Andre Lundemann tegner King som en krydsning mellem en kynisk damptromle, en amerikansk smørtenor og en dansk charmebøf. Omkring ham er Jimmy Jørgensens journalistiske rovdyr en nydelse lige som Anders W. Berthelsens desillusionerede og lettere fordrukne idealist, Hanne Hedelunds vampede sladderjournalist, der slubrer privatliv og intimt snask i sig for at gylpe det ud i spalterne, og Djana Vallespirs unge og talentfulde sangerinde, der kvæles under Kings tromlende kærlighed.
Koncert med billeder
Selvfølgelig er der en handling, blandt andet skitsen til et trekantdrama, og såmænd også en morale - at magt og rigdom ikke kan købe sig til ægte kærlighed - men det er nu ikke det, der er hovedoplevelsen. I stedet giver vi os hæmningsløst hen til det totale musikalske udtryk, til sangen og musikken. Som koncert med levende billeder.
Nu skal forestillingen rundt i Danmark de næste mange uger. Bagefter må den ud i verden. Det fortjener både den og verden.