Formidabelt makkerpar som Bialystock og Bloom i “The Producers” på Det Ny Teater
Der er noget Olsen Banden-agtigt over planen i ”The Producers”, hvor to musicalproducenter vil tjene penge på at lave et stensikkert flop.
Den anerkendte Broadway-musicalproducer Max Bialystock er blevet sablet ned af anmelderne efter sin seneste produktion: en gakket musicalversion af ”Hamlet”. Forestillingen er en fiasko. Nu vandrer han rundt i gaderne og synger om, hvem han var engang, mens han vender snuden hjemad mod at gabende hul i regnskabet.