*

Musik

Björk optræder på Northside - 25 år efter sin Aarhus-debut

NorthSide annoncerer torsdag Björk som hovednavn. Til sommer er det 25 år siden, hun sidst gæstede Aarhus.

Sidste gang, et dansk publikum havde fornøjelsen af at se Björk optræde, var i 2012, da hun spillede på Roskilde Festival. Foto: Gregers Tycho

Det islandske ikon Björk optræder på NorthSide 2018.

Talsmand for NorthSide John Fogde fortæller, at det er en fantastisk følelse at få Björk tilbage til Aarhus.

- Det er et navn, som vi har haft på ønskesedlen i mange år. Hun er en ener, både musikalt og i visuel performance, siger han.

Netop hendes performance er arrangørerne meget spændte på.

- Hvert eneste show, hun laver, er forskelligt fra det seneste, fortæller John Fogde.

Sleaford Mods og Aurora til Northside 2018

Når den populære sangerinde til sommer optræder i Aarhus, er det 25 år siden, at hun sidst spillede i byen. Dengang var hun på plakaten til Aarhus Festuge blot to måneder efter udgivelsen af sit første soloalbum "Debut".

- For os er det et heldigt lykketræf, at det rammer sammen med 25-års jubilæet for denne her legendariske koncert i Aarhus. Det er helt perfekt for os, at vi kan markere det, lyder det fra John Fogde.

Selv om det i 2018 er hele 25 år siden, at hun gæstede Aarhus, mener John Fogde, at Björk også er et navn for det yngre publikum.

- Hun er sådan en, som folk bliver ved med at finde frem. For hver plade får hun nye fans, men holder samtidigt fast i de gamle, fordi hun udvikler sig så meget hele tiden. Det er på ingen måde et "nostalgi-act", for hun er lige så relevant i dag, som hun nogensinde har været.

Björk: Instruktør ville jagte mig over altan midt om natten

Sidste gang, et dansk publikum havde fornøjelsen af at se Björk optræde, var i 2012, da hun spillede på Roskilde Festival.

I slutningen af november er Björk aktuel med albummet "Utopia", der følger op på det anmelderroste album "Vulnicura" fra 2015. Hun er for alvor kendt for sange som "Human Behaviour", "Army of Me", "It's Oh So Quiet" og "Bachelorette".

Björk spiller torsdag 7. juni på NorthSide 2018 og slutter sig til navne som Father John Misty, The National og Queens of the Stone Age.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her