Regnen driller kæmpekoncert i Parken

Heftigt regnvejr får arrangørerne til at overdække Parken inden koncerten med Coldplay.

Artiklens øverste billede
Ifølge DR kommer 46.000 gæster til aftenens koncert. Supportnavnet går på scenen klokken 19.30, mens Coldplays koncert slutter omkring klokken 23.15. Foto: Polfoto

Koncertgængere behøver ikke frygte, at de drukner i regnen, når det britiske band Coldplay tirsdag aften spiller koncert i Telia Parken i København.

Arrangørerne af koncerten har, kort tid inden dørene åbnes, besluttet at overdække Parken. Det var ellers planen, at Coldplay skulle spille under åben himmel.

Taget skal skærme publikum for det våde vejr, som gennem dagen har sat sit præg på hovedstaden såvel som resten af landet.

Det oplyser arrangøren, Live Nation.

- Publikum har gennem hele dagen været bekymret for vejrudsigten, i forbindelse med at mange medier har haft overskrifter om skybrud under Coldplay.

- Og efter et langt produktionsmøde fandt vi sammen en løsning, så taget kunne rulles på, siger direktøren for Live Nation, Jesper Christensen, i et skriftligt svar.

DMI forventer imidlertid ikke, at regnvejret over København bliver voldsomt tirsdag aften. Og der er ikke udsigt til lyn og torden. Men der er god grund til at tage en paraply med til hjemturen, lyder det fra vagthavende meteorolog Frank Nielsen.

- I øjeblikket er der faktisk tørvejr over København. Men der er et lavtryk over Jylland, som bevæger sig mod Sjælland. Det er sådan lidt lusket. Så jeg forventer, at det begynder at regne igen, men ikke så kraftigt som tidligere på dagen.

- Der vil formentligt være tørvejr frem til klokken 20 eller 20.30, siger Frank Nielsen.

46.000 gæster kommer til aftenens koncert. Supportnavnet går på scenen klokken 19.30, mens Coldplay spiller fra cirka klokken 21.30 og halvanden til to timer frem.

Live Nation forventer at holde tidsplanen for selve koncerten, selvom dørene måtte åbne lidt senere end planlagt.

For at kunne overdække Parken er der blandt andet opsat tårne, der holder taget. Tårnene vil begrænse udsynet til hovedscenen for "et mindre antal sæder", lyder det fra arrangøren.

- Det er vurderet, at kun meget få gæster vil være generet af udsynet, og dem vil vi kunne hjælpe til nye sæder, siger direktør Jesper Christensen.

Også onsdag spiller Coldplay koncert i Telia Parken.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.