Fortsæt til indhold
Musik

Anne, Sanne, Hanne, Lis, Tessa og Medina på samme scene - med visse udfordringer

Årets Smukfest blev afsluttet med 17 danske sangerinder på scenen. Ikke alt var lige vellykket.

Det er bagud i Skanderborg.

På en del punkter.

Og i særdeleshed i forhold til at præsentere kvindelige navne i musikprogrammet.

Mens halvdelen af kunstnerne var kvinder på årets Roskilde Festival, var kun en fjerdedel af kunstnerne kvinder på årets Smukfest i Skanderborg.

Det er ikke godt nok, erkender de på Smukfest, hvor man lover at kæmpe videre for mere mangfoldighed og ligestilling i branchen.

I mellemtiden lukkede man årets festival med koncerten ”Stærke stemmer”. 17 danske sangerinder skulle - bakket op af et band bestående af kvinder - på scenen for at synge et af deres største hits.

Medina.

Koncerten var veltænkt og veludført, men konceptet havde også sine begrænsninger.