Fra rocksucces til misbrug af hårde stoffer. Nu synger han om sin afdøde mor
»Det har taget mig mange år at finde modet til at skrive så direkte,« siger Brett Anderson, som – 30 år efter debuten – er klar med karrierens niende Suede-album.
Vi har talt med Brett Anderson før.
Flere gange.
På hotelværelset. I backstagelokalet. Og i telefonen.
Vi har talt med den britiske rockstjerne om den øjeblikkelige succes med Suede i begyndelsen af 1990’erne, om bagsiden af berømmelsen, om uvenskab i bandet og om misbruget af crack og heroin, som førte til halvhjertede pladeudgivelser og siden til opløsningen af et af nyere tids mest toneangivende rockbands.