Augustin Hadelich flåede lytterne med i DR

Violinisten Augustin Hadelich har kæmpet hårdt for sin internationale karriere: Som 15-årig blev tysk-amerikaneren offer for en eksplosionsulykke. Hans ansigt blev så vansiret, at han måtte lægge instrumentet på hylden i et halvt år, mens huden helede. I den ufrivillige pause besluttede han at satse alt på spillet; i dag optræder han som solist med klodens førende ensembler.

Man mærkede hans musikalitet brænde i hver tone, da han torsdag affyrede Benjamin Brittens violinkoncert foran DR Symfoniorkestret. Med sine mange farvenuancer i spillet flår han simpelthen lytterne med.

Britten flygtede i 1939 fra et anspændt Europa til USA. Sin afmagt over for krigen skriger han ud i koncertens sørgmodige passager.

Med sin sitrende, sangbare tone drev Hadelich værket frem, mens orkestret med spanske Juanjo Mena på podiet nænsomt gav ham plads.

Ve den mobil, der brød magien, lige mens koncertens sagte slutakkord klingede ud. Man undgår den slags fatale forstyrrelser ved at sætte de små maskiner på lydløs, sådan som jinglen i Koncerthuset anmoder lytterne om. Folk, der ikke vil følge denne henstilling, burde blive hjemme.

Hvor Britten lader sit krigsvemod skinne klart igennem i violinkoncerten, udtrykker Sjostakovitj sig anderledes kryptisk og kontrastfyldt i sin symfoni nr. 15: Let dansede fløjten symfonien fra start, mens cellosoloen indgød mørke, og messinggruppen blæste et tungt tæppe af uhygge ud i salen. Ikke alle symfoniske sammenføjninger var præcise, selv om Mena gjorde sit for at forene de enorme instrumentale kræfter, som komponisten bringer i spil.