Bandet gik til grunde i misbrug og skriveblokader. Nu lyder det bedre end nogensinde før
Suede var overtændt under den første af to koncerter i København.
Suede? Gik vi ikke sure i dem for 20 år siden? Tjoo, på en måde. Efter tre flotte langspillere - “Suede” (1993), “Dog Man Star” (1994) og “Coming Up” (1996) blev vi spist af med den heroin-tågede rodebutik af et album “Head Music” (1999), og helt galt gik det med den polerede og uengagerede “A New Morning” (2002), som udkom kort inden bandets opløsning.