Op med jer, I skvat, og lyt!
Der er banket nyt liv i Suzanne Brøggers haikudigte fra 1999.
»Husk at slå lyden til på jeres telefoner lige efter koncerten, så jeres familie hurtigt kan komme i forbindelse med jer igen.«
Per Drud Nielsen talte i bagvendt logik og med lune, da han i lørdags indledte den eksperimenterende kor- og litteraturkoncert, som han selv er hovedmanden bag. I centrum var den musiske fremførelse af Suzanne Brøggers haiku-digtsamling…