Annonce
Musik

Eurovision opsiger aftale med kinesisk tv efter censur

En kinesisk tv-station censurerede Irlands bidrag i semifinalen, fordi sangen handler om homoseksualitet.

Eugent Bushpepa fra Albanien. Foto: Armando Franca

Den kinesiske tv-kanal Mango TV får ikke lov til at sende finalen i Eurovision Song Contest på lørdag.

Det meddeler European Broadcasting Union (EBU), som arrangerer det internationale melodigrandprix, i en pressemeddelelse.

Udmeldingen kommer, efter at den kinesiske tv-kanal tirsdag censurerede to optrædener under semifinalen, som kanalen sendte forsinket.

Danske vikinger har kvalificeret sig til Eurovision-finalen

- Det er ikke i tråd med EBU's værdier om universalitet og inkludering eller med vores stolte tradition for at fejre diversitet igennem musik, skriver EBU i pressemeddelelsen.

- Det er med ærgrelse, at vi derfor med øjeblikkelig virkning afslutter vores partnerskab med tv-stationen.

Det er det kinesiske tv-selskab Hunan TV, der har rettighederne til at vise det internationale melodigrandprix i Kina. Det vises på selskabets online tv-kanal Mango TV.

Den ene af de to censurerede artister var den kraftigt tatoverede Eugent Bushpepa fra Albanien, skriver nyhedsbureauet AFP.

Danmark er nummer 15 på scenen ved Eurovision-finale

Men også hele den irske optræden af Ryan O'Shaugnessy blev censureret.

Hans sang "Together" handler om et mislykket kærlighedsforhold. På scenen under hans optræden blev kærlighedshistorien udspillet af to mandlige dansere.

Derudover censurerede Mango TV en række regnbueflag væk fra deres visning af showet.

LGBT-kultur er fortsat tabuiseret i Kinas underholdningsindustri, hvor forhold mellem personer af samme køn bliver censureret væk fra tv-programmer.

Det internationale melodigrandprix har længe været populært i LGBT-miljøer, hvorfor regnbueflag er et almindeligt syn ved semifinaler og finaler.

Melodigrandprixets finale afgøres lørdag og sendes direkte på DR1 klokken ni om aftenen.

Her vil den danske artist Jonas Flodager Rasmussen indtage scenen som nummer 15 i rækken af 26 finalister.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side

Kommentar: Københavns Universitet legitimerer krænkelseskulturen

Palle Weis
De nye retningslinjer for håndtering af krænkelser på Københavns Universitet skubber til en tendens, der er samfundsnedbrydende og fragmenterende.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her