»Jeg kunne ikke skrive om min mors sygdom, så længe hun levede«
Søren Ulrik Thomsen har skrevet en bog om sin mors depressioner og mørke møde med psykiatrien. Et system, der alt for ofte glemte at se mennesket bag sygdommen. Den anmelderroste digter er nomineret til Jyllands-Postens skønlitterære pris for "Store Kongensgade 23".
Hvordan opstod idéen til bogen ”Store Kongensgade 23”, som du er nomineret for?
»Min mor var psykisk syg i syv år fra 1969 til 1976. Det år, hun blev rask, købte jeg Peter Handkes bog ”Ulykkelig og uden ønsker”, der handler om den østrigske forfatters mors selvmord. Min mor forsøgte også at begå selvmord, det lykkedes heldigvis ikke for hende, men allerede…