Anmeldelse: ”Hvem forrådte Anne Frank?” er en teoribog til dumpekarakter
Konklusionen på undersøgelsen i bogen er en teori. En teori, som soleklart ikke vil holde i en retssag.
Under en vis mediebevågenhed har forlaget Ambro Anthos trukket den hollandske udgave af bogen ”Hvem forrådte Anne Frank?” af den canadiske forfatter Rosemary Sullivan tilbage. Det danske forlag Falco, der repræsenterer HarperCollins’ udgivelser i Danmark, sender værket på gaden, men skulle have ladet sig inspirere af hollænderne.
På den led er der tale om en deja-vu-oplevelse af det svenske politis afsluttende Palme-udredning, hvor den såkaldte Skandia-mand blev udlagt som den sandsynlige attentatmand, uden at ret mange efterfølgende følte, at mordgåden var løst.Uddrag fra anmeldelsen
Et stort forskerhold…