Klumme: Pegepindslitteratur
Litteraturen dør, når den begynder at belære. Den slags har man skolebøger, manifester og/eller prædikener til.
I en del år havde essayet ry for at være en lidt onkelagtig litterær form. Det var essays, man begyndte at skrive, når man havde nået skelsår og alder og nu ikke længere for alvor behøvede at opdage noget mere endsige udvikle sig kunstnerisk. Det var tid at hvile lidt på laurbærrene og belære andre om emner, der lå én selv på sinde. Jeg kalder den form…