Annonce
Litteratur

Carsten Jensen forlader Gyldendal i protest mod ny direktør

Forfatter Carsten Jensen har kaldt kommende direktør i Gyldendal Morten Hesseldahl for "kronisk inkompetent".

Forfatteren Carsten Jensen forlader Gyldedal i protest imod forlagets nye direktør. Foto: Nils Meilvang/Scanpix

Forfatter Carsten Jensen har tirsdag meddelt Gyldendal, at han forlader forlaget.

Det er en direkte konsekvens af Morten Hesseldahls tiltrædelse som ny direktør. Det skriver Information.

- Han er en politisk opportunist. I Information har jeg karakteriseret ham som inkompetent, han har karakteriseret mig som talentløs.

- Jeg føler ikke, at en administrerende direktør og en forfatter med de holdninger til hinanden hører hjemme under samme tag, siger han til avisen.

Blå bog: Carsten Jensen

Navn: Carsten Jensen

Alder: 65 år. Født 24. juli 1952.

Fødested: Marstal på Ærø.

Uddannelse: Han har en mag.art. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet i 1981.

Karriere: Carsten Jensen debuterede med bogen "Salg, klasse og død" i 1975. Han fik sit store gennembrud med romanen "Vi, de druknede" fra 2006.

Hans seneste udgivelse er bogen "Krigen der aldrig ender", der er reportager fra Afghanistan, som han har lavet sammen med Anders Hammer og udgivet i 2016.

Carsten Jensen har modtaget flere priser, blandt andet Olof Palmeprisen i 2010, og i 2012 blev han tildelt Søren Gyldendal Prisen.

Civilstand: Gift med den engelsk-danske forfatter Liz Jensen.

Inspirationer: At rejse og skrive, Georg Brandes, Henry Graham Greene.

Kilder: carstenjensenhjemmeside.dk, Gyldendal.dk, litteratursiden.dk, forfatterweb.dk

Carsten Jensens beslutning sker, efter at Gyldendal tirsdag har meddelt, at forlaget får ny administrerende direktør, Morten Hesseldahl.

Forfatteren blev "dybt chokeret", da han hørte nyheden om Morten Hesseldahls kommende ansættelse hos Gyldendal. Han har foreløbigt ingen planer for tiden efter Gyldendal.

- Jeg forlader Gyldendal til fordel for et forlag, der hedder "ud i det blå", siger han til Information.

Morten Hesseldahl forlader sin stilling som teaterchef i Det Kongelige Teater. Han har tidligere haft direktørstillinger hos DR, Information og Lindhardt og Ringhof.

Han tiltræder som direktør hos Gyldendal senest den 1. maj i år.

Carstens Jensens beslutning ærgrer Morten Hessedahl, som gerne ville have været med til at udgive hans bøger, fortæller han til Ritzau.

Den eneste uoverensstemmelse de to har haft ligger ifølge den kommende direktør langt tilbage i tiden.

Muhammed-tegningerne

- For 12 år siden var vi meget uenige om at vurdere Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Det er sådan set den eneste kontrovers, jeg har haft med Carsten Jensen igennem tiden. Jeg kender ham dårligt nok.

- Personligt har jeg intet problem med at udgive ham. Jeg synes som sagt, at han skriver nogle gode og relevante bøger.

Morten Hessedahl ser ingen grund til, at forskellige holdninger skulle hindre folk i at arbejde under samme tag.

- Det er hele pointen med publicisme - at man jo ikke er et politisk parti, men man prøver at samle både kunstneriske udtryk og synspunkter, som er relevante og vigtige, men jo meget gerne indbyrdes forskellige.

- Derfor synes jeg netop, det er en pointe, at et forlag som Gyldendal både kan udgive Bent Jensen, Carsten Jensen og hvad der ellers er. Det andet er en misforståelse af, hvad udgiveri egentlig er og også en dårlig forståelse af, hvad det vil sige at være intellektuel, siger han.

Carsten Jensen har udgivet 19 bøger gennem Gyldendal. Senest udgav han i efteråret 2016 bogen "Krigen der aldrig ender - Reportager fra Afghanistan" sammen med Anders Hammer.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Litteratur
Annonce
På den anden side

Kommentar: Måske skulle de læse lidt Hal Koch i SF?

Palle Weis
Boykotten af åbningsgudstjenesten viser, at nu fører også de folkevalgte an i den identitetspolitiske balkanisering af samfundsdebatten.
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her