Øretæver til Bille August og Erik Clausen i legendarisk filmproducers erindingsbog
Ib Tardini holder ikke igen i sin bog, der fortæller fagspecifikt og anekdotisk om de seneste 40 års danske filmhistorie
Det er næppe forbigået ret manges opmærksomhed, at dansk film klarer sig godt, men nu er der mulighed for at læse en insiders både fagspecifikke og detaljerige anekdotiske udlægning af, hvad der er foregået i branchens inderkreds de seneste 40 år.
Ib Tardini - efternavnet stammer fra moderen, hvis bedstefar var en italiensk ballonskipper - har været fødselshjælper for bl.a. Nils Malmros og Bille August tilbage i 1970’erne og en nøgleperson i opbygningen af Zentropas kuld af instruktører og Filmbyen. I ”Tardini - 40 forrygende år i dansk film” beretter han bramfrit til forfatteren Christian Monggaard om sine oplevelser, og det går bl.a. ud over producenten Meta Foldager samt instruktørerne Bille August og Erik Clausen.
Tardini, oprindelig elektrikeruddannet og politisk placeret langt ude på venstrefløjen, blev tiltrukket af det kollektive i filmarbejdet, og det løber igennem bogen, at der er hug til de samarbejdspartnere, som han føler, svigtede fællesskabet.
Ib Tardini mener, at Meta Foldager, som afløste Vibeke Windeløv som Lars von Triers producer i 2005, var med til at undergrave Filmbyens fundament.
»Hun kørte sit eget liv i et lukket univers. Der var intet af den gamle hippieånd at spore hos hende. Der var intet, vi skulle dele. Jo, når hun havde problemer, mødte hun op til producermøderne, men ellers udeblev hun. Det har hele tiden været en kamp at få folk til Hvidovre, fordi det rent logistisk er besværligt. Der sker det, at Meta begynder at holde møder med de kreative kræfter inde i byen, dvs. at hun trækker de kreative væk fra Filmbyen. Det betyder så igen, at mine kreative heller ikke gider komme der, fordi der ikke er andre kreative, de kan mødes med. Hele den synergieffekt, som Filmbyen var bygget op omkring, hele drømmen om Filmbyen, forsvinder,« siger Ib Tardini i bogen og anklager også Peter Aalbæk Jensen for at have været fraværende i samme periode, fordi han - på et tidspunkt, da økonomien var presset - hellere ville optræde som dommer i et talentprogram på tv.
Meta Foldager siger til Jyllands-Posten, at hun ikke genkender Ib Tardinis fremstilling.
»Jeg har holdt masser af møder i Filmbyen,« siger hun.
Ib Tardini går også hårdt til Erik Clausen.
Gøgleren beskrives som anstrengende og selvovervurderende under arbejdet med spillefilmen ”Felix” fra 1982 med Tove Maës og Poul Bundgaard i hovedrollerne.
Ifølge Tardini lavede Clausen konstant om på produktionsplanerne, så folks arbejdstider blev skubbet til mærkelige tidspunkter, der kun bekom Clausen vel, fordi han dobbeltjobbede på Danmarks Radio. Tardini følte, at Clausen »sked« på filmholdet, og Tardini blev også skuffet på det personlige plan.
»Han har været malerlærling, og jeg har været elektrikerlærling, og vi havde samme tanker om, at filmen skulle bruges til at berige alle og ikke os selv, lige løn og den slags. I virkeligheden blev jeg sindssygt skuffet over ham. Jeg opdagede, at det var ham og hans karriere, det handlede om.«
Et andet stort navn i dansk film, Bille August, tildelte Ib Tardini en af hans karrieres største skuffelser.
Tardini var produktionsleder på både ”Zappa” og ”Tro, håb og kærlighed”, men blev sorteret fra til ”Pelle Erobreren”. Årsagen er ifølge bogen, at Tardini havde trøstet en af Bille Augusts ulykkelige ekskærester. Det havde hun fortalt videre til instruktøren, og derfor gik Bille August til producent Per Holst og bad om at få udskiftet Tardini.
Ib Tardini prøvede at tale sig tilbage på holdet, men han var definitivt ude.
»På den måde er Bille jo konfliktsky. Man kommer ikke ned og endevender de nære ting. Man kan sagtens tale om fortid, barndom og hans mor og far og alt muligt andet, men de aktuelle kærlighedsforhold ... Det var virkelig en forfærdelig oplevelse,« siger Ib Tardini i bogen.
Ib Tardini er i dag pensioneret som producer, men håber at der vil være bud efter ham til foredrag i fremtiden.
»Jeg har samlet en masse materiale, som jeg synes kan være interessant for folk, der er optaget af filmens udvikling de seneste 40 år,« siger han.