Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Her er manden, der skal løfte arven efter levende legende

Der er nu sat dato på, hvornår Trevor Noah sætter sig i Jon Stewarts stol.

Det bliver noget af en opgave at løfte.

At skulle efterfølge populære Jon Stewart som vært i "Late Night Show".

Men afløseren er fundet, og i går blev der så sat datoer på skiftet.

Den sydafrikanske komiker Trevor Noah, der har været knyttet til showet siden slutningen af 2014, sætter sig i Stewarts stol den 28. september.

Jon Stewart siger farvel efter 16 år i værtsrollen den 6. august.

Noah tester sin nye stol - video udsendt af Comedy Central:

Nyheden om at han skal erstatte Stewart udløste i øvrigt i begyndelsen af maj en del kritik med referencer til hans tidligere Twitter-bemærkninger om jøder og kvinder.

Den kritik tager han med sindsro og har i en udtalelse nedtonet med en bemærkning om, at en håndfuld knap så heldige jokes vel ikke er dækkende for hele hans virke og karriere - og ikke mindst udvikling - som komiker.

Generelt er der gang i rokader og udskiftninger hos Comedy Central, der blandt andet står bag "The Daily Show".

Således har blandt andre Stephen Colbert netop forladt stationen og er erstattet af Larry Wilmore. Colbert skal overtage "Late Show" efter David Letterman, der har trukket sig tilbage.