Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Galaksens sødeste rumvæsen fortjener en bedre film

Grogu bringer varme og melankoli til et Star Wars-eventyr, der ellers går lidt for meget i tomgang.

Det starter lige på og hårdt.

Sneklædte bjergsider eksploderer omkring gigantiske kampmaskiner, rumskibe suser gennem luften med svimlende fart, og laserstråler flyver i alle retninger.

Allerede fra første scene demonstrerer ”The Mandalorian & Grogu”, hvad biografmediet stadig kan, når det gælder skala og fysisk action. Det larmer, buldrer og brager på den helt rigtige måde.

Men er det nok til at redde den efterhånden udvandede ”Star Wars”-franchise fra ligegyldighed og forvirring over de endeløse streamingspinoffs?