Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

I anden sæson af hitserien "Beef" er alle i kamp mod alle

"Beef" var et øjeblikkeligt hit for tre år siden, men anden sæson kræver lidt mere benarbejde fra tilskueren, når der tændes op under klasseskel og parforholdskonfrontationer.

Første sæson af dramakomedien “Beef” var noget af en øjenåbner, da den ramte Netflix for tre år siden og lod Steven Yuen og Ali Wong gå amok på hinanden i et stadigt eskalerende omfang efter en ubetydelig trafikforseelse.

Det var frydefuldt afslørende – og lidt genkendeligt – hvordan en petitesse kunne forvandles til en livsmission, og samtidig formåede historien at afdække mere almene tematikker under den hævnfyldte facade.

Nu er serieskaber Lee Sung Jin tilbage med en selvstændig anden sæson, og den gør en dyd ud af at gøre det helt anderledes.