Nasa vil sende Tom Cruise ud i rummet i ny film

USA's rumfartsorganisation håber, at en film med Tom Cruise kan skærpe interessen for udforskning af rummet.

Artiklens øverste billede
Tom Cruise fra en af hans mest kendte roller som jagerpilot i filmen "Top Gun" fra 1986. Foto: Reuters

Den amerikanske skuespiller Tom Cruise er kendt som lidt af en vovehals, og det kan han få rig mulighed for at demonstrere i en muligvis kommende film, som involverer USA's rumfartsagentur, Nasa.

Nasa meddeler tirsdag, at det arbejder på at lave en film på Den Internationale Rumstation (ISS) med Tom Cruise i hovedrollen. Det skriver netmediet The Hill.

De seneste 20 år har ISS løbende udskiftet den besætning af astronauter, som opholder sig ude i rummet. Det var på ISS, at Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, i 2015 opholdt sig i over en uge.

Enkelte privatpersoner har mod at betale store beløb også besøgt ISS, men Cruise bliver den første skuespiller til at komme om bord, hvis filmen bliver en realitet, skriver The Hill.

ISS er ikke helt ukendt for Hollywood-stjernen, som i 2002 lagde stemme til et dokumentarprogram om rumstationen.

Nasa har en forventning om, at en film med Cruise som trækplaster kan skærpe interessen for udforskning af rummet.

I et tweet om tirsdagens nyhed skriver organisationens topchef, Jim Bridenstine, at Nasa håber "at inspirere en ny generation af ingeniører og videnskabsfolk, som kan virkeliggøre Nasas ambitiøse planer".

Aktuelt er Rusland det eneste land, som er i stand til at transportere folk til og fra rumstationen.

Men private amerikanske virksomheder som Boeing og SpaceX, der ejes af Teslas stifter, Elon Musk, arbejder på at lave rumfartøjer, der vil give USA den samme mulighed.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.