Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
Film & tv

Husker du "The Dude"? I dag er det 20 år siden, at denne kultfilm fik premiere

Den regnes stadig for ét af Cohen-brødrenes største mesterværker.

Der blev sagt »fuck« en del gange i løbet af filmen.

Faktisk ytrede "The Dude", Walther og de andre karakterer det profane f-ord hele 260 gange i løbet af den 117 minutter lange film. Det er 2,2 gange i minuttet, viser denne optælling. Men det var næppe den eneste grund til, at "The Big Lebowski" er blevet en moderne kultfilm.

I dag er det præcis 20 år siden, at filmen fik premiere i USA. Det var Coen-brødrene Ethan og Joel, der stod bag som producere og instruktører. Brødrene havde to år tidligere stået bag succesen "Fargo", og har siden været engageret i en lang række film, senest "Suburbicon" i samarbejde med George Clooney.

"The Big Lebowski" havde Jeff Bridges i hovedrollen som den mere end meget tilbagelænede Jeff Lebowski, som ved navnesammenfald bliver blandet ind i en obskur kidnapningssag der også ender med at involvere hans venner Walther (John Goodmann) og Donny (Steve Buscemi). Derudover havde Philip Seymor Hoffmann, John Turturo, Sam Elliott, Julianne Moore og David Huddleston fremtrædende roller i filmen.

IMDB har filmen scoret 8,2, mens Rotten Tomatoes har en score på 81 procent.

Filmens kultstatus afspejles blandt andet i, at der findes adskillige virtuelle og fysiske fanklubber rundt om i verden samt en dedikeret festival for filmen, afholdt hvert år rundt om i verden.

Mange fansites hylder filmen og husker hinanden på nogle af de mere snørklede og sjove fakta, blandt andet at Jeff Bridges sørgede for alt tøjet til sin rolle ved at tømme garderoben derhjemme. Læs flere fun facts om filmen her.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Film & TV
Annonce
På den anden side
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her