I dag bliver Salvador Dalís lig gravet op

Liget af kunstneren Dali bliver gravet op torsdag, for at afgøre om han er far til en 61-årig kvinde.

Artiklens øverste billede
Salvador Dali døde i 1989 i en alder af 85 år og er begravet ved sit tidligere hjem i Figueres i det nordøstlige Catalonien. Han efterlod sig en formue på over to milliarder kroner. Arkivfoto.

Den spanske kunstner Salvador Dali har været død i godt 28 år. Det er blevet antaget, at han døde barnløs, men nu skal det opklares, om han alligevel har efterladt sig et barn.

Det hævder den 61-årige Maria Pilar Abel fra Catalonien nemlig, at han har.

Hun påstår, at hendes mor havde et forhold til kunstneren, da moren arbejdede i Port Lligat nær Dalis fødeby, Figueres.

Salvador Dali boede i den lille fiskerby i en årrække, og det skal have været i denne periode, at han gjorde Maria Pilar Abels mor gravid.

Maria Pilar Abel har i årevis hævdet, at hendes far er den berømte kunstner, som er kendt for sine surrealistiske værker og aparte liv.

Men kendere af Dali er skeptiske.

Ian Gibson, der har skrevet en biografi om Salvador Dali, har skrevet i avisen El Pais, at han tvivler.

For Dali var skruet sådan sammen, at han foretrak at iagttage sex frem for at dyrke det.

Gibson noterer også, at den excentriske Dali ikke kunne holde ud, at andre end hans mangeårige kone, Gala, rørte ved ham.

Salvador Dali-stiftelsen forsøger at forhindre, at gravfreden forstyrres på Salvador Dali-museet i Figueres i det nordøstlige Spanien, hvor han er begravet.

Stiftelsen har appelleret beslutningen om at grave ham op. Denne appelsag er ikke afgjort endnu, men i forrige uge fastsatte en domstol i Barcelona datoen og tidspunktet for udgravningen.

Maria Pilar Abel siger, at hun ikke er ude efter nogen arv.

- Jeg vil først og fremmest bare have min identitet.

Hun fortæller, at det var hendes bedstemor, der fortalte hende, at hendes far er Salvador Dali. Det skete, da hun var omkring syv år.

Moren indrømmede det angiveligt først langt senere.

Den spanske kunstners grav åbnes torsdag klokken 9.30.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.