Fortsæt til indhold
Kultur

»Jeg vil gerne nå ”übermensch”-tilstanden«

Kunstneren Kristian von Hornsleth forarger og fascinerer med sine krasse farver, provokerende tekster og vilde fremtoning. Han dyrker humor, satire og ironi – og næste projekt går løs i december, hvor man vil kunne “købe” en hjemløs i London. Mød kunstneren, der vil vise os verdens ondskab i farver.

CHRISTEL LÜTTICHAU

»Jeg har lige fundet en til,« lyder det begejstret fra Kristian von Hornsleth i telefonen, da interviewaftalen skal endeligt på plads. Han taler om en hjemløs. Han har fundet endnu en hjemløs i London, som han kan sætte til salg for 100.000 kr., forsyne med en chip og dermed gøre det muligt for køberen – en af de velhavende fra Londons Eaton Place eller…