Kvindelivets mange tidslommer
Maria Helleberg er i sin nye bog dykket ned i (endnu) en 1800-tallets markante kvinders liv. I mødet med Thomasine Gyllembourg, mødte hun også en moderne kvinde, hvis fortælling om skilsmisse, kærlighed, afsavn og frihed lige så vel kunne have foregået i dag.
Hun havde trængt sig på længe. Siddet på sofaen hos Kamma Rahbek og Johanne Louise Heiberg, og dér havde hun fået lov til at blive siddende. For ellers ville hun have indtaget scenen og fyldt det hele. Sådan en kvinde var Thomasine Gyllembourg, forklarer Maria Helleberg, forfatter og den ukronede dronning af historiske romaner herhjemme. Men til sidste…