Onde gader i vore hjerter
Raymond Chandler skabte med sin Marlowe en helt egen genre, et forbillede, som på godt og ondt er søgt eftergjort siden.
»Der var snavset brunt linoleum på gulvet. Nultys skjorte var slidt og hans jakkeærmer var lagt op forneden. Han så tilpas fattig ud til at være ærlig, men han så ikke ud til at være mand for at klare Moose Malloy.«
Det er Marlowe, der taler. En moderne arketype. En stemme.
En særlig tone
Dan Turèll sammenligner tonen med Billie Hollidays eller Lester…